Da han nu kommer tilbage, siger Konen: »Blev du ham ledig?«

»Ja, a byttede ham hen og fik en Side Flæsk for ham.«

»Da Gud ha' Lov!« siger Konen, »en Side Flæsk er god at have til

Vinter, vi har ikke noget ellers til Brødet.«

Ja, han tykte ogsaa, den var værd at tage, og derfor gjorde han den

Handel, og de var alle sammen saa meget godt fornøjede med det.

Da nu de her to Tyve havde siddet lidt og kukkeluret, og al Ting

blev ved at være roligt, gaar de tilbage igjen og finder godt nok

begge deres Sække, de laa der begge to, ligesom de var skiltes ved

dem, og saa tager de hver sin og lister af hjem. De sad begge to

til Leje i ét Hus, og saa gik jo hver Mand ind til sin Kone med sin

Sæk. Ved det de nu faar løst op for deres Sække, finder den ene Tyv

Præsten i hans Pose, og han havde ikke agtet andet, end at det var

en Side Flæsk, han gik med, men øjeblikkelig flyver han jo ind til

den anden Mand og siger, hvordan det forhar sig, og han kan nu paa

ingen Maade forstaa, hvordan Præsten er kommen i hans Pose. Men han

maa jo selv have puttet ham i. Ja, et underligt Spil var det nu,

hvordan den Præst kunde komme til at staa inde imellem den Gaardmands

Flæskesider. Men nu var det om, hvordan de skulde blive ham ledig

igjen, og de bliver da ens om, at de vilde prøve at blive skilt ved

ham henne paa det samme Sted, hvor de havde faaet ham. Der hængte

meget Kjød og Flæsk i det Kammer, og saa kunde de sagtens faa Præsten

stukken ind imellem det. Men nu blev det jo for silde den Nat at

komme afsted med ham, og saa maatte de vente til Aftenen efter.

De havde brækket en nedre Væg ned og var gaaet ind af, og den var

ikke muret op endnu, da de kom slæbende med ham. Men uheldigvis havde

Manden sat en Karl til Vagt der inden for med en Buløkse i Haanden,

og ham tænkte de ikke paa, saa det havde nær gaaet dem galt. Det kom

dem nok noget underligt for med den Væg, der endnu var i den samme

Stilling. Den ene turde nu ikke gaa ind først, og den anden turde

heller ikke. Saa bliver de ens om at putte Præsten ind først, og da

Karlen, der stod Vagt, hører, at der er nogen i Hullet, saa slaar

han til med Buløksen, og de andre, der var uden for, dem tog Pokker

ved. Saa raaber han ind til Manden, at nu havde han slaaet én, og den

havde vist faaet det, den havde godt af, for han hørte ikke noget til

den. De kommer jo saa med Lys i Haanden og trækker Personen ind, og

da er det Præsten.

»Kan nu nogen tro paa et eneste Menneske«, siger de, »siden Præsten

ogsaa har været ude paa Professionen, han er vor næste Nabo, og vi

véd, han trænger ikke til det. Saa er det jo ogsaa ham, der stjal

vort Flæsk sidste Nat, siden han kjender Vejen og kommer i Nat igjen.«

Men nu var de jo lige godt kjede af, at de havde slaaet ham ihjel,

og de maa til at finde paa et andet Raad. Præsten havde en lille

Kariol at kjøre til Sogne i og saa en blind Hest, og der skikker de

Bud om til Præstegaarden, at Præsten var inde hos dem og vilde kjøre

ad By, saa de skulde skynde dem at sende Kjøretøjet derom. De sætter

nu Præsten paa Vognen og viser den blinde Hest paa Vejen efter Vejle

te'n. Den bliver ved ind ad Landevejen og kommer til Vejle saadan op

ad Formiddagen, som der havde været Marked i Byen Dagen før. Deher

Vesterbo-Pottemænd havde sat deres Potter uden for Fortovet og havde

endnu ikke faaet dem samlet ind, og saa kjører Præsten først igjennem

én Mands Potter, og der næst ved holdt en gammel Kone.

Saa siger hun: »Da véd a, Faa'r er ikke gal, Faa'r vil vel ikke

kjøre os vore Kar i Stykker!« Men han kjørte lige godt ind i hendes

ogsaa.

Saa bliver denher gamle Kone noget ivrig og springer hen og lægger

ham én ved Hovedet, te han væltede baglænds ned af Agestolen. Naa,

Præsten blev jo samlet op, og der samledes Folk til, og Enden paa det

blev, at Konen kom i Forhør. Der var Vidner nok paa, at hun havde

ikke givet ham andet end en Lussing med den bare Haand, og Hjernerne

var endda slaaet ud af Hovedet paa ham, saa han maatte have faaet

hans Død ved at falde haardt med Hovedet ned imod Brostenene eller

Karrene. Men det var jo egentlig blot et Uheld, og Kjællingen kom

ikke i saa svær megen Ulejlighed for det. Præsten blev jordet i

Vejle, og der blev holdt en pæn lille Auktion over hans Befordring.

Se, saadan kan det gaa, naar en besøger en anden Mands Kone.

Povl Madsen, Gadbjærg.

Fra Mindebo: Jyske Folkeæventyr · 第 45 / 46 题