»Ja, a byttede ham hen og fik en Side Flæsk for ham.«
»Da Gud ha' Lov!« siger Konen, »en Side Flæsk er god at have til
Vinter, vi har ikke noget ellers til Brødet.«
Ja, han tykte ogsaa, den var værd at tage, og derfor gjorde han den
Handel, og de var alle sammen saa meget godt fornøjede med det.
Da nu de her to Tyve havde siddet lidt og kukkeluret, og al Ting
blev ved at være roligt, gaar de tilbage igjen og finder godt nok
begge deres Sække, de laa der begge to, ligesom de var skiltes ved
dem, og saa tager de hver sin og lister af hjem. De sad begge to
til Leje i ét Hus, og saa gik jo hver Mand ind til sin Kone med sin
Sæk. Ved det de nu faar løst op for deres Sække, finder den ene Tyv
Præsten i hans Pose, og han havde ikke agtet andet, end at det var
en Side Flæsk, han gik med, men øjeblikkelig flyver han jo ind til
den anden Mand og siger, hvordan det forhar sig, og han kan nu paa
ingen Maade forstaa, hvordan Præsten er kommen i hans Pose. Men han
maa jo selv have puttet ham i. Ja, et underligt Spil var det nu,
hvordan den Præst kunde komme til at staa inde imellem den Gaardmands
Flæskesider. Men nu var det om, hvordan de skulde blive ham ledig
igjen, og de bliver da ens om, at de vilde prøve at blive skilt ved
ham henne paa det samme Sted, hvor de havde faaet ham. Der hængte
meget Kjød og Flæsk i det Kammer, og saa kunde de sagtens faa Præsten
stukken ind imellem det. Men nu blev det jo for silde den Nat at
komme afsted med ham, og saa maatte de vente til Aftenen efter.
De havde brækket en nedre Væg ned og var gaaet ind af, og den var
ikke muret op endnu, da de kom slæbende med ham. Men uheldigvis havde
Manden sat en Karl til Vagt der inden for med en Buløkse i Haanden,
og ham tænkte de ikke paa, saa det havde nær gaaet dem galt. Det kom
dem nok noget underligt for med den Væg, der endnu var i den samme
Stilling. Den ene turde nu ikke gaa ind først, og den anden turde
heller ikke. Saa bliver de ens om at putte Præsten ind først, og da
Karlen, der stod Vagt, hører, at der er nogen i Hullet, saa slaar
han til med Buløksen, og de andre, der var uden for, dem tog Pokker
ved. Saa raaber han ind til Manden, at nu havde han slaaet én, og den
havde vist faaet det, den havde godt af, for han hørte ikke noget til
den. De kommer jo saa med Lys i Haanden og trækker Personen ind, og
da er det Præsten.
»Kan nu nogen tro paa et eneste Menneske«, siger de, »siden Præsten
ogsaa har været ude paa Professionen, han er vor næste Nabo, og vi
véd, han trænger ikke til det. Saa er det jo ogsaa ham, der stjal
vort Flæsk sidste Nat, siden han kjender Vejen og kommer i Nat igjen.«
Men nu var de jo lige godt kjede af, at de havde slaaet ham ihjel,
og de maa til at finde paa et andet Raad. Præsten havde en lille
Kariol at kjøre til Sogne i og saa en blind Hest, og der skikker de
Bud om til Præstegaarden, at Præsten var inde hos dem og vilde kjøre
ad By, saa de skulde skynde dem at sende Kjøretøjet derom. De sætter
nu Præsten paa Vognen og viser den blinde Hest paa Vejen efter Vejle
te'n. Den bliver ved ind ad Landevejen og kommer til Vejle saadan op
ad Formiddagen, som der havde været Marked i Byen Dagen før. Deher
Vesterbo-Pottemænd havde sat deres Potter uden for Fortovet og havde
endnu ikke faaet dem samlet ind, og saa kjører Præsten først igjennem
én Mands Potter, og der næst ved holdt en gammel Kone.
Saa siger hun: »Da véd a, Faa'r er ikke gal, Faa'r vil vel ikke
kjøre os vore Kar i Stykker!« Men han kjørte lige godt ind i hendes
ogsaa.
Saa bliver denher gamle Kone noget ivrig og springer hen og lægger
ham én ved Hovedet, te han væltede baglænds ned af Agestolen. Naa,
Præsten blev jo samlet op, og der samledes Folk til, og Enden paa det
blev, at Konen kom i Forhør. Der var Vidner nok paa, at hun havde
ikke givet ham andet end en Lussing med den bare Haand, og Hjernerne
var endda slaaet ud af Hovedet paa ham, saa han maatte have faaet
hans Død ved at falde haardt med Hovedet ned imod Brostenene eller
Karrene. Men det var jo egentlig blot et Uheld, og Kjællingen kom
ikke i saa svær megen Ulejlighed for det. Præsten blev jordet i
Vejle, og der blev holdt en pæn lille Auktion over hans Befordring.
Se, saadan kan det gaa, naar en besøger en anden Mands Kone.
Povl Madsen, Gadbjærg.