Der var en Møller et Sted, som havde saadan en pæn Kone. Saa havde
han mærket, at Præsten havde faaet Snaagger til at gaa om til hende,
og han siger da en Aften, som de sad og spiste deres Nadver, at han
vilde ad By om anden Dagen; og Karlen skulde have hans Ridehoppe
fodret og sadlet til Klokken fire om Morgenen.
»Hvor vil du da hen?« siger Konen.
Ja, han vilde hen at besøge hans Svoger, som boede mange Mil henne.
»Det er da sært, at du ikke har snakket om den Tur før«, siger Konen,
»nu skal vi til at slagte i Morgen og har saa ondt ved at undvære
dig.«
Ja, han havde da helt glemt at sige det, men Rejsen kunde ikke
opsættes, og han skulde i hvert Fald afsted, hun maatte ikke vente
ham hjem de første to tre Dage.
Næste Morgen rejser han ogsaa, og den samme Dag faar Konen Bud hen
til Præsten, at hendes Mand var bortrejst og kom ikke hjem før om et
Par Dage. Straks var Præsten til rede og kommer om til Konen, men de
havde jo deres Slagten for. Konen trøster ham imidlertid med, at de
snart er færdige, og han kan være saa god at sætte sig ind i Stuen
paa en Stol imens. Naa, Præsten gaar ind og sætter sig paa en Stol
forved den aabne Kakkelovn, men det varer for længe, og han falder
i Søvn. Som han nu sidder der og snorksover, og hælder bag over paa
Stolen, imens alle Folkene er inde i en Sidestue ved deher Kjødværker
og gjør det i Stand, saa kommer Manden hjem, og efter at have bundet
Ridehoppen uden Gaarden lister han hen til Dagligstuevinduet og ser
Præsten, og der stod en Gryde Tælle ved Ilden og kogte. Altsaa gaar
han lige saa stille ind og tager en Skaalfuld af denher koghede Tælle
og hælder i Halsen af Præsten. Da det er nu gjort, saa han ud af
Døren og ud til Ridehoppen, og saa i fuld Galop om for Døren.
Saa raaber Møllerkonen ind i Dagligstuen: »Præst, nu kommer Mølleren,
nu kommer min Mand!« men han sov lige stiv. Mølleren kommer jo ind,
og han beder God-aften og Velkommen, men Præsten svarer ikke, som
rimeligt kunde være. Saa gaar han ind i Sidestuen til Folkene, og
Konen tager godt imod ham, og hun faar en Pande Flæsk paa Ilden, at
han kan faa en lækker Bid til Nadver. Saa er det han siger: »Hvordan
kommer det sig, te Præsten er her i Aften?«
»Han er saa mænd kommen her ned og vilde sidde og holde Snak med
dig«, siger Konen, »og a bad ham om at sætte sig ned, men ved det du
ikke er hjemme, saa er han siddet og falden i Søvn.«
I det samme havde hun Maden færdig, og saa skulde de til at spise.
Som de nu er ved at sætte dem til Bords, siger Konen: »Da tal til
Præsten og lad ham komme ind og faa noget med!«
Men Pigen kunde ikke faa ham vaagen, og saa skulde Mølleren selv hen
og tale. Han væltede Stolen med ham, men kunde lige godt ikke faa ham
vaagen, og saa lod han ham ligge og gik ind og spiste det, han vilde.
Da det var nu besørget, siger han: »A maa vel hellere bære Præsten
hjem, det er ikke værd at have ham til at sidde her«, og saa tager
han ham paa Nakken og rejser af.
En lidt derfra boede en Skomager, og han og Svenden var endnu oppe,
de sad og syede, og Mesteren var ved at slaa Pinde i Støvlehæle.
Mølleren havde stillet sig op imod Vinduet med Præsten, saadan at han
vendte Ansigtet lige ind i Stuen, og saa kom han i Tanker om at lade
ham staa der og gaar saa hjem igjen.