To fattige Folk kom sammen og fik en Hedeparcel ind til en Landevej.
Saa siger Konen til Manden: »Skulde vi ikke have lidt Øludsalg,
saadan vi kunde tjene et Par Skilling?«
Jo, han tykte godt nok om det, og saa kjøbte han tre Oksehoveder,
og hun bryggede tre Slags Øl af én Skjæppe Malt. Den ene kaldte hun
Rusendal, den anden Mellemspir og den tredje Slyk-atter.
Saa en Dag kommer der en Rejsendes ad Vejen og kommer ind og vil
kjøbe et Glas Øl. Da var Konen ene inde, og hun siger jo, hvad for Øl
han vil have.
Ja, saa forlanger han et Glas Mellemspir. Det smagte jo ikke af andet
end Vand, og han bliver saa gal, te han slaar Glasset imod Gulvet og
render ud af Døren uden at betale. Konen gaar saa ud til Manden og
siger, te deres Øl var meget for stærk, for der var kommen én ind og
havde faaet af Mellemspir, og han blev saa rusendes, at han løb ud af
Døren og slog Glasset i Gulvet; de kom til at have noget mere Vand i
Øllet.
Saa kjøbte han tre Oksehoveder til, og saa fik de seks Tønder Øl. Men
nu vilde ingen kjøbe det, og de havde da nok deres hele Levetid.
Niels Kr. Graversen, Karsbæk, Lem.