For omtrent en 50 Aar siden levede der en Konge i Spanien, han var
Enkemand, og saa blev han gift og fik en ung Hustru. En Dag gik hun
ude i Skoven at forlyste sig, og da blev hun pludselig henreven af en
Heks. Kongen havde saa en Karl, der tjente ham, og han lod hans Ord
lyde med, at det ikke var umuligt at tilvejebringe Dronningen. Nogle
Dage efter blev Kongens Søn ogsaa henreven af en Heks, det var én,
han havde med den første Kone. Saa lod Karlen hans Ord lyde med, at
han ogsaa kunde skaffe ham imod at faa en god Betaling. Hvorpaa det
Rygte kommer for Kongen, og han skikker Bud til Karlen, han skulde
komme ind, Kongen vilde snakke med ham.
Karlen kommer ogsaa ind, og Kongen spørger ham: »Mon det virkelig
passer, at du har sagt, du kan skaffe min Kone og min Søn til Veje
igjen?«
Han siger ja, det troede han nok, han kunde, men han vilde have otte
Dages Respit og høre sig for, hvor Heksen hun boede. Saa bliver han
lige godt lidt forskrækket for sig selv, han kunde nok indse, det var
vel meget, han havde taget sig paa. Saa gik han en Dag ude i Skoven
og græd.
I samme Lag kommer der en Heks til ham, og den siger: »Hvad græder du
for, min Søn?«
Ja, han fortalte hende hele Omstændigheden fra først til sidst.
»Nu skal du gaa tilbage til Kongen«, siger hun, »og forlange tolv
tusend Rigsdaler, for Vejen er lang og besværlig. Du skal ogsaa
forlange tolv Spænd Heste og en Kusk til hvert Spænd. Dernæst
forlanger du tolv Køer eller Stude, og de skal slagtes og hugges
i Stykker og Stumper, i Fjerdinger og Halvfjerdinger, ligesom du
kan. Skindene skal være paa den ene Vogn, og dem maa du ikke røre
undervejs, dem skal du have med til Afstedet. Heksen hun bor sønden
for Solen og norden for Vinden og vesten for det babyloniske Taarn,
og naar du saa kommer paa en halv Mil nær hendes Hjem, saa udviser
hun Ulve, Bjørne og alle glubendes Dyr for at fange og fortære dig,
men saa skal du have det Kjød at smide ud, saa de kan have det at
ro dem ved i Sted for dig. Naar du saa kommer til Heksen, og du
forlanger Dronningen og Sønnen, saa vil hun først se, om du kan nogen
Ting fra den sorte Skole. Saa omvandler hun Prinsen til en Hest, og
du skal da finde ham imellem 25 andre Heste. Men du skal ikke tage
nogen af de pæne Heste, du skal tage den allergrimmeste, der er,
for det er Sønnen. Saa omvandler hun Dronningen til en Hvedekage,
og hende skal du finde imellem en hel Del andre. Du tager blot den
midterste, og saa tager du din Kniv og forestiller, ligesom du vil
skjære Kagen over. Saa giver hun sig til Kjende, og du har da fundet
dem begge to.«
Nu lader vi det bero ved det, og saa lader vi det komme tilbage igjen
til Kongen. Karlen kommer saa ind til ham og siger, at nu vil han
begive sig paa Rejsen, men den er lang og besværlig, og han maa have
tolv tusend Daler i Rejsepenge, og saa maa han have tolv Spænd Heste
og en Karl og Kusk for hvert Spænd. »Dernæst skal jeg have tolv Køer
eller Stude, lige meget hvilke det er.«
Alle disse Dele faar han, og saa slagter han Studene og hugger dem i
Stumper, lægger dem og Huderne paa Vognen og kommer til Kjøren. Han
fortsætter Rejsen i lang Tid. De kjører og kjører den evige Kjøren,
men omsider kommer de til de Dyr, der var sendt ud for at fange ham.
Nu skulde Hestene løbe alt hvad de kunde, og han og Karlene vilde
smide ud af Kjødet. De glubende Dyr var der i hundredevis, og han bad
Karlene smide ud af Vognene saa stærkt som de kunde, det ene Stykke
efter det andet. Siden han nu kommer over den halve Mil, saa kjører
han i Fred og Ro, og omsider naaer han da til Heksens Bopæl.
Han bad om at komme hende ved Tale. Hun kom ogsaa straks, og han
spurgte, om det var muligt, hun vilde udlevere den Dronning og den
Kongesøn med det gode, ellers skulde han sætte hende en Ring i Næsen,
hun kunde ikke rode af sig i tre Aar.
Hun svarte, te hun vilde ikke lige straks, han skulde tjene dem
først. »Nu omvandler jeg Sønnen til en Hest, og saa finder du ham
allerførst«, hvorpaa hun udviste ham 25 smukke Heste i Stalden, og
saa skulde han gjætte, hvilken af dem der var Sønnen.
Han staar og ser lidt paa dem. »Saadanne smukke Heste, som her er«,
siger han, »dem kan jeg ikke bruge, for kommer jeg paa Ryggen af dem,
saa førend jeg véd, saa rider jeg paa Papir. Men her staar et gammelt
graat Mulæsel, det maa jeg have.«
»Det passer rigtig«, siger hun, »for det var netop Sønnen. Jeg vil
endnu en Gang se, om du har lært noget i den sorte Skole.«
Det mente han nok.
»Nu i Morgen omvandler jeg Dronningen til et Hvedebrød, og saa maa du
gjætte, hvilket det er.«
Dagen efter bliver der stilt saa mange Hvedebrød an for ham, te
det var rasendes, og nu skulde han gjætte, hvilket af dem der var
Dronningen. »Jeg vil tage nærmest for Haanden«, svarer han, »jeg
tager den midterste Kage«, hvorpaa han tog hans Lommekniv og vilde
skjære den over.