»Jo, a tykkes, a hører ham.«
»Det bliver ikke mere, end vi kan redde os«, siger Jomfruen. Saa
kommer de for en Grøft, og der springer Hesten over. Da kom den paa
Kristenjord, og saa var de frelst, for der kunde Trolden ikke komme.
Men han var saa nær, at han rykkede en Lok Haar af Halen paa Hesten,
og saa siger han: »Havde du ikke været hos mig saa længe, saa havde
du ikke kunnet gjøre mig det Spil.«
Nu stod de af Hesten og lagde dem lige saa trætte og faldt snart i
Søvn. Da de vaagnede igjen og kom til dem selv, sagde Jomfruen: »Nu
skal du hugge Hovedet af Hesten og sætte til hans R..«
Nej, det kunde han ikke gjøre, sagde Drengen, for det den havde været
dem saa tro.
»Jo, du skal gjøre det, ellers hugger jeg dig ihjel«, siger Jomfruen.
Saa gjorde han det, og nu blev Hesten til det pæneste Mandfolk, en
kunde se for sine Øjne. Det var en Prins, og han og Jomfruen var
Søskende. Saa rejste de hjem til det Land, hvor de var fra, og Kongen
deres Fader tog imod dem med stor Glæde. Trolden havde stjaalet dem
fra ham for flere Aar siden, og saa havde han fortroldet Sønnen til
en Hest. Nu blev Drengen gift med Søsteren, for det hun vilde have
ham, han havde jo dog frelst dem, og saa fik Prinsen Riget at raade
over efter hans Faders Død.
Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.