»Jo, nu kommer Trolden.«
»Pas saa paa, naar han kommer saa nær, at han vil tage efter Halen af
Hesten, at du tager og smider den Kjæmmekam bag over dig.«
Han smed den ogsaa, og da blev der en Sandbanke bag ved dem saa stor
og saa lang.
»Det var prægtigt«, siger Trolden vredt, »det skal du ikke have gjort
for intet.« Han tilbage og henter den blaa Bøl, og den skraber sig
saa gjennem Sandbanken.
Saa siger Jomfruen til ham igjen, at han skal se tilbage.
»Ja, nu er han lige bagved os.«
»Saa skal du smide Fyrstaalet bagved dig.«
Da han havde gjort det, var der den største Ild, saa Trolden paa
ingen Maade kunde komme igjennem den. »Det skal du ikke have gjort
for intet«, siger Trolden, »men det er der ingen Fare ved«, og han
hentede den blaa Bøl, og den pissede i Ilden og slukkede den. Saa
knøg Trolden igjennem som ingen Ting.
»Mærker du ikke noget?« siger Jomfruen.
»Nej«, siger han, og Hesten løb af al Kraft.
»Mærker du endnu ikke noget?« siger hun et Stød efter.
»Jo, nu kan a høre ham, nu er han ikke langt henne.«
»Pas nu paa at smide den Gren, naar han tager efter Halen af Hesten.«
Da han saa gjorde det og var kommen nær nok, smed Drengen Grenen ned
for ham, og da blev der den største Skov, der var saa tæt og stor, te
Trolden kunde aldeles ikke komme igjennem. Nu skulde han hjem efter
den blaa Bøl, og han var jo arrig.
»Nu gjælder det om, at vi kan redde os«, siger Jomfruen, »vi har ikke
langt til Kristenjord, men det varer heller ikke længe, inden han
kommer igjen.«
»Ja ja«, siger Trolden, da han kom til Skoven, »a skal nok tage jer«,
og han var gal i Hovedet. Han kommer snart igjennem, for Bøllen kunde
gjøre ryddeligt, hvor den kom.
»Mærker du ikke noget?« siger Jomfruen til Drengen.
»Nej«, siger han, og Hesten løb af al Magt.