Der var en Mand, som havde mange Børn og døjede med at forsørge dem.
Saa sagde den ældste, at han vilde ud i Verden at forsøge hans Lykke.
Da han kommer ud paa Vejen, kommer han i Møde med en Mand, der siger:
»Hvor vil du hen, min Dreng?«
Ja, han vilde hen og se, om han kunde faa sig en Tjeneste.
»Saa kan du komme til at tjene mig.«
»Ja, lige saa vel dig som en anden.«
Saa siger Manden: »Din Bestilling skal være at moge under en Bøl
og saa fodre ham og en Hest. Hesten ham skal du give Hakkelse for
Bagdelen og Ild i Krybben, men Bøllen ham kan du give for Næsen som
et andet Høved.«
Drengen følger nu med ham hjem, og saa viser han ham omkring. Da han
har faaet det at se, gaar Manden ud igjen, og Drengen gaar nu og ser
paa Arbejdet. Han kunde ikke forstaa, hvordan han skulde faa alt det
Mog ud, saa meget som der var, og han gav sig straks i Lag med det.
Manden havde forbudt ham at komme sønden for Huset, der var noget,
han ikke maatte se, og da han nu havde moget i flere Dage, og det
næsten ikke kunde blive kjendt, saa tænkte han paa at rømme derfra,
for der var jo ingen Udvej til at udføre hans Bestilling, tykte han.
»Men hvad mon der er sønden for Huset?« tænkte han, »det vil a dog
have at se, inden a render.«
Han lister sig da derom, og saa ligger der to store Hunde, og der
sidder en Jomfru og spinder.
Drengen bliver ræd for Hundene og hummer sig noget tilbage. »Kom du
kuns nærmere«, siger Jomfruen, »og snak med mig. Hvant er du kommen
her?«
Ja, han fortæller jo, hvordan det er gaaet til, og hvad han skal
udføre.
»Det kan du slet ikke gjøre noget ved«, siger hun, »men vil du være
tro, skal a hjælpe dig.«
Ja, det vilde han da.
Saa sætter hun de to Hunde hen at moge, og det varer kun et Øjeblik,
saa er det Arbejde færdigt. Saa siger hun igjen: »Nu skal du gaa
hen og fodre Hesten med Hakkelse for Næsen og Ild for Enden og saa
fodre Bøllen, som du plejer. Saa gaar du ind og finder et Fyrjærn og
en Kjæmmekam, og der ligger ogsaa en lille Gren, du skal have med,
for de tre Dele kan være dig til stor Nytte, og dem putter du i din
Lomme. Saa vil vi flygte begge to, men du maa bruge dig, for nu er
det Tiden. Du lægger Bidsel og Saddel paa Hesten og trækker saa den
ud.«
Han skynder sig ogsaa alt det han kan og finder Delene og trækker
Hesten ud. De sætter dem saa begge to op og rider. Da de havde redet
en bitte Krumme, saa siger Jomfruen: »Se dig tilbage, om du fornemmer
ingen Ting til.«
Nej, han mærkede ikke noget.