»A skal snart hente ham«, siger Hunden.
Han kommer og giver mig igjen et Stød i Enden: »Kom med tilbage«,
siger han.
A var ikke svar glad ved det, men a maatte jo med. »Nu er a mi
Sandhed færdig for min Livstid«, tænker a ved mig selv.
»Du skal have en Belønning«, siger de til mig, »men vi har ingen
Geldter.« »A vil ønske«, siger Løven, »du kan blive 15 Gange saa
stærk, som a er, og kan gjøre dig til en Løve, naar du vil.« Hunden
siger: »A vil ønske, du kan blive 15 Gange saa hurtig til at løbe
som a, og gjøre dig til en Hund, naar du vil.« Falken siger: »A vil
ønske, du kan komme til at flyve 15 Gange saa langt i ét Træk og 15
Gange saa udholdende som a, og gjøre dig til en Falk, naar du vil.«
A tænkte jo, det var noget Sludder, de stod der og vrøvlede op, og
a dasker videre; men det var en odlet Gang der i den Udørken. »Aa,
Herregud, kunde a nu have blevet en Falk og saa fløjet over til
Slottet.« Straks saa fik a Vinger og blev til en Falk, og saa fløj
a hen over Skoven og Slotshaven. Da saa a, hun sad der godt nok og
løskede en Trold.
Saa lagde hun Mærke til mig og sagde: »Aa se, der sidder da en dejlig
Fugl, maa a ikke have Lov til at bære den ind paa Slottet.«
Jo--o, det fik hun da Lov til.
Hun tager mig og bærer mig ind.
Saa ønsker a: »Gid a havde nu været Jens igjen«, og straks saa var a
Menneske.
»Naa, det er dig«, siger hun, da hun ser, hvem det er, »men du maa
ikke være her.«
Hun bar mig ud, og a maatte sidde paa Grene igjen.
Anden Dagen bar hun mig atter ind i Fugleskikkelse, og a gjorde mig
til Menneske. »Naa, er det dig igjen, men du maa ikke være her paa
nogen mulig Maade for Trolden.«
»Hvad bestaar egentlig den Trolds Styrke af?« siger a.
Det vidste hun ikke, men skulde nok faa det at vide af ham. »Du maa
ikke være her paa Slottet, det véd du nok«, og saa bar hun mig ud
igjen som en Falk, og a sad paa Grene til Dagen efter.
Da havde hun faaet det at vide. I Arabien var et Bjærg, og der var en
Drage i det; inden i den var der en Ræv, og inde i den var en Falk,
og inde i den et Æg, og hvis én kunde faa det Æg og slaa lige midt i
hans Pande, saa var han død, men det var umuligt at faa det Æg, det
vidste hun godt.
»A vil lige godt prøve det«, siger a, for a vidste, a havde en Styrke
15 Gange saa stor som en Løve. Saa laa a paa Slottet den Nat, og
næste Morgen laa der lige godt pæne Klæder og Penge til, men ingen
Ting andet. A skabte mig i Falk og fløj til Arabien.
Det varede en 14 Dage, og da a kom der til Kongeslottet, saa mældte
a mig som Hjorde og vilde nok have Plads, og a fik det ogsaa. Dagen
efter skal a ud med Faarene. Dragen skulde have syv fede Faar hver
Dag, og ham, der hidtil havde været Hjorde, han kom med de syv Faar
ud til mig. Saa siger a: »Hvor skal du hen med dem?«
»Dem skal Dragen have.«
»Aa, driv du hjem med dem igjen«, siger a, og det gjør han.
Saa kommer Dragen og vil have hans Faar.
»Nej, du kan godt nære dig til i Morgen«, siger a, »saa kan du faa
fjorten«. Og det maatte han lade sig besige med.
Anden Dagen kommer a atter ud, og saa kommer den anden drivende med
de 14 Faar. »Hvor skal du hen med dem?«
»Dem skal Dragen have.«
»Driv du kun hjem igjen«, siger a.
Saa kom Dragen, og han var sulten, men a sagde: »Du kommer til at bie
til i Morgen, saa skal du faa 21.«
Ja, det maatte han finde sig i.
Tredje Dagen kommer han drivende med de 21 Faar. »Hvor skal du hen
med dem?« siger a.
»Det er til Dragen.«
»Han skal ingen have.«
Saa kommer Dragen og er saa gal.
»Vil du have nogen Faar«, siger a, »saa kom herud.«
Saa skaber a mig til Løve, og Dragen faldt an paa mig, og saa blev
der en stor Kamp. Endelig bliver han udmattet, og a blev ogsaa. Han
sagde: »Ak havde a endda haft en Drik koldt Vand, saa skulde a have
revet dig ihjel!« og saa siger a: »Havde a haft en Flaske Vin af
Kongens allerbedste Vin, saa skulde a snart have gjort det af med
dig.« Tjeneren, der var dreven der ud med Faarene, han hørte, hvad a
sagde, og løb hjem efter Vinen og slog den i Halsen af mig. Saa rev
a Dragen ihjel.
Nu blev der saadan Glæde i Kongens Gaard, for nu var de fri for at
give de Faar til Dragen, og Kongen vilde haft mig til at faa hans
Datter. Men a vilde ikke. A var der i 14 Dage, og der blev gjort stor
Stads af mig, men saa fløj a tilbage til Slottet, der var forønsket.
A lægger mig i Sengen, og Prinsessen hun kommer.
»Naa, du har saa været i Arabien«, siger hun.
»Ja a har.«
»Det er forfærdelig, saa skidt tilpas Trolden har været i de sidste
otte Dage«, siger hun, »a kan ikke vide, hvad han fejler.«
Næste Morgen gaar a ud i Haven og ser mig om. Endelig kommer a saa
vidt, te a faar Øje paa Trolden og Raad til at slaa ham Ægget i
Panden. Saa var han død med det samme.
Nu var Slottet frelst, og det hele var frelst, og saa vilde
Prinsessen nok have mig til Mand. Men Araberne var fortrydelige over,
te a saadan var rømt fra dem, og de vilde saa føre Krig paa os. A
gaar i Spidsen bestandig, for a var jo svært forvoven, og saa var der
en Fæstning, a stod i, den tog de, og a blev taget til Fange og blev
lagt i Bast og Baand. Endelig blev a løst ud af en Officer og sendt
her hjem til Danmark, og siden har a ikke set noget til Slottet
eller Prinsessen.
Teglbrænder Jens Kristensen, Gl.-Trudsholm.