«Det kan ikke gaa os værre end før. Var det ikke for din skyld, kunde
jeg gjerne gaa ned til dem og lade mig skyde paa stedet. Jeg vinder
ingen ting ved at flygte; selv om jeg kommer herfra, vil jeg ikke dermed
faa mit barn tilbage.»
Emmeline tog hende i haanden.
Kassy fik taarer i øinene. «Jeg har en gang trodd paa Gud, men efter at
jeg misted min datter, har jeg ikke kunnet tro paa ham mere. Om jeg en
gang fik min datter tilbage, vilde kanske mit hjerte vende sig til Gud
igjen.»
«Men om De nu ikke faar Deres rigtige datter igjen, kan ikke jeg da være
Deres datter?» spurte Emmeline troskyldig.
Kassy la armen om hendes hals og strøg det lange bløde haaret.