I det samme lød det stakaandet fra Charlotte:

-- Der er Vognen!

Og Pigebørnene for igen til Vinduerne ...

Men det var kun en Arbejdsvogn, der rumlede over den brolagte Vej

mellem Ladegaarden og Borggaarden.

-- Er der nogen, der ved, hvor Mor er henne? spurgte Sofie saa.

-- Hun har vel lukket sig inde i Kapellet.

-- At hun kan holde det Liv ud!

-- Det er, fordi hun er en Helt!

-- Det er os Børn, hun lever for!

-- ... Men der staar hun jo ovre! udbrød Frederikke pludselig.

-- Hvor? Hvor? lød det fra de andre.

-- Bag Gardinet i Strygestuen.

-- Ja, ved Gud! ... Lad være med at se derover! ... Ja, det er Synd,

hvis hun opdager, at vi har set hende!

Den lille Sofies Øjne flammede:

-- Jeg kunde slaa Far ihjel! sagde hun.

Frederikke pegede ivrig:

-- Og se, der staar Olga henne bag Sirenerne!

-- Og Ane har lukket Bryggersdøren paa Klem! supplerede Anna.

-- Og se Gartneren, han lister rundt ovre under Akasietræerne!

-- Og der kommer de tre Gamle ud af Asylet!

-- De er ikke bange!

-- Nej, for de holder med Mor!

-- Det gør vel _hele_ Gaarden! nikkede Sofie.

Fædrene æde Druer, Roman Slægten, Opus 2 · 第 12 / 29 题