-- -- -- Gennem Teltaabningen kunde man skimte Kingigtok, der stor og
stejl hævede sig over alle andre Fjælde i Omegnen.
Alles Øjne søgte uvilkaarligt derop.
„I mine unge Dage var Fjældet deroppe Renernes Hjemsted om Sommeren.
Der havde de deres nedtraadte Stier, der løb fra Madsted til Madsted
langs Fjældets Skraaninger. Og ingen gik forgæves paa Rensjagt til
Kingigtok!“
Det var Ajunge, en gammel Kone paa 60 Aar, som talte. Hun laa
krumbøjet af Gigt paa Briksen, og hendes hviskende Stemme skjalv,
naar hun blev ivrig. Hun havde siddet halvsovende med lukkede Øjne,
saa længe Malanga talte. Da han tav, vaagnede hun pludselig op.
Hendes Panderynker foldede sig ud og ind, naar hun bevægede sin
blodfattige, blaalige Mund, og en hentørret, knoglet Haand aftørrede
den Taarestrøm, der stadig randt fra hendes hudløse Øjne. Hun
hostede, vædede med Tungen sine tørre Læber og talte:
„Jeg mindes endnu saa tydeligt den Tid, da jeg var ung og deltog i
Rensjagterne som Kødbærerske. Det er længe siden, men jeg er dog
endnu i Stand til at faa alle de gamle Oplevelser til at vaagne. Ak,
det er længe siden, at jeg ophørte at leve; alt, hvad jeg har set, er
nu paa Afstand, saa langt, langt borte. Men gennem Tankerne kan alt
dog endnu rykke helt tilbage, ganske som om jeg saa mit Liv i
Kikkert. Det fjærne bliver nær.
I min Ungdom kunde selv Kvinder fange Rensdyr. Vi var gaaede ud for
at plukke Bær, ikke langt herfra, da en stor Renflok kom hen imod os.
Vi lagde os blot ned i Lyngen. De kom travende lige hen over os, og
da var det, at gamle Lisbeth greb en lille Kalv i Benet og fangede
den. Aa, hvor husker jeg al den Morskab, vi havde med at trække den
hjem.“ -- -- --
Gamle Ajunge har talt for ivrigt, -- et Hosteanfald kvæler hendes
Ord. -- -- --
Aftenen er stille og maanelys. Teltlampernes Skær falder ud over Søen
og taber sig i Natten som bugtende Ildslanger.
De unge har samlet sig uden for Teltene og synger. Langsomt, hvilende
i Klangen, fører Basser og høje Sopraner Melodierne igennem.
Og Tonerne glider ud mellem Fjældene, som høje og stumme tager mod
Maanens Lys, Havets Skvulp og glade Menneskers Sang.