Og alle Jordens Urter stod i Blomst.
* * * * *
Og Tiden kom, da Inger spændte Brudesko om sin hvide Fod.
Men hendes Vej til Kirkens Brudebænk gik hen over Søsterens Grav, og
hendes Blik sænkede sig og læste den prydede Flises stive Bogstaver:
»Her bor Germas Legeme, men hendes Sjæl er hos Gud«. --
Og alle de dybe Vande og alle de vundne Riger!