Episk kommer av det græske ord _epos_, egentlig ord, saa fortælling. Den
episke er den ældste og oprindeligste av digtartene. Den fortæller
oprindelig om stordaader eller om begivenheter som har vakt hele folkets
beundring og deltagelse og saaledes virket samlende og styrkende paa
folket. Den episke digtnings inddeling:
A. Ren episk eller likefrem fortællende digtning.
I den fortæller digteren almindelig bent frem forskjellige begivenheter,
som enten er virkelige eller opdigtet uten at fremsætte de tanker og
følelser som de vækker hos ham.
1) _Det heroiske epos_ eller _heltedigtet_ er den ældste av al slags
digtning. Det fortæller om en række storartede begivenheter, med en
enkelt person (digtets _helt_) eller æt eller et enkelt folk til
midtpunkt. Eks. _Iliaden_ og _Odysseen_, Vergils _Æneide_, heltedigtene
i _den ældre Edda_, den tyske _Niebelungenlied_, den finske
_Kalevala-sangen_ og Tegnérs _Frithjofs saga_. Som eksempel paa det
_religiøse epos_ kan nævnes den italienske digter Dantes _Guddommelige
komedie_ og Wergelands _Skabelsen, mennesket og Messias_.
2) _Idyllen_ (av et græsk ord, som betyr et litet billede) viser os, i
motsætning til heltedigtet med dets storslagne begivenheter og et
urolig, skiftende liv, det stille, jevne menneskeliv i simple,
oprindelige og naturlige forhold uten større kamper og sorger. Eks.
Mauritz Hansen: _Lille Alvilde_, Goethe: _Hermann und Dorothea_,
Runeberg: _Hanna_.
3) _Fortællende digt_ skildrer menneskelivet, som det almindelig er med
stadig skifting av godt og ondt, av glæder og sorger. Eks. Jørgen Moe:
_Truls og Inger_, _Blomster-Ole_, Ibsen: _Terje Viken_, Runebergs
_Fänrik Ståls sägner_; eks. paa _komiske_ fortællende digt: Wessel:
_Smeden og bageren_.
4) _Folkesagn_ handler dels om guder (_gudesagn_), dels om historiske
personer (_historiske sagn_) og dels om overnaturlige væsener: nøk,
hulder, havfruer o. s. v. (_mytiske sagn_). Eks. Faye: _Norske
folkesagn_, Asbjørnsen: _Huldreeventyr og folkesagn_.
5) _Folke-eventyret_ er en fri lek av indbildningskraften, som fører os
ind i en trylleverden, hvor virkelig og uvirkelig, naturlig og
overnaturlig gaar i ett. Eks. Asbjørnsens og Moes _Norske
folke-eventyr_. Av utenlandske folke-eventyr er _Tusen og en nat_ og
_Grimms eventyr_ de mest kjendte.