7) _Romanen_ har sit navn av at den kom op hos de _romanske_ folk. Den
skildrer livet i dets forskjellige skikkelser. Forat romanen kan danne
et sammenhængende hele, maa der være en hovedhandling som slutter sig om
hovedpersonen eller _helten_ i romanen. Man skjelner mellem _historiske
romaner_ (Walter Scotts, Ingemanns historiske romaner, A. Munch: _Pigen
fra Norge_) og _nutidsromaner_ (Camilla Collett: _Amtmandens døtre_,
Kiellands romaner, Garborg: _Bondestudentar_). Utenlandske
romanforfattere: Cervantes: _Don Quixote_ (spansk), Defoe: _Robinson
Krusoe_, Dickens, Marryat (engelske), Victor Hugo, Jules Verne, Alphonse
Daudet (franske), Topelius: _Feltskärns berättelser_.
8) _Noveller_ (et fransk ord, egentlig nyheter, nye tildragelser) og
_fortællinger_ er mindre omfattende end romanene og holder sig mest til
hverdagslivet. Eks. paa _danske_ novelleforfattere: Blicher, fru
Gyllembourg, paa norske: Mauritz Hansen, Bjørnson, Jonas Lie.
_Novelletter_ kaldes ganske smaa stemningsbilleder (Kielland).
Utenlandske novelleforfattere: Boccacio (italiensk), Auerbach, Fritz
Reuter (tyske), Fredrika Bremer, Aug. Blanche (svenske).
B. Episk-didaktisk digtning.
Ordet _didaktisk_ betyr belærende, og denne digtning vil indprente
almene sandheter.
1) Det _komiske epos_ (komisk _heltedigt_) er en komisk efterligning
(_parodi_) av heltedigtet. Eks. Holberg: _Peder Paars_. Det omvendte av
parodi er _travesti_ (ital.; egentlig omklædning), hvor det store og
ophøiede blir trukket ned i det lave. Eks. Wessel: _Gaffelen_.
2) Fortællende _satiriske_ digtninger. Eks. Horats’s satirer,
Paludan-Müller: _Adam Homo_. Om satire se under lyrisk-didaktisk
digtning.
3) _Fabelen_ (et latinsk ord, som egentlig betyr fortælling) gir en
eller anden lærdom gjennem et billede, hentet fra naturen, især fra
_dyreverdenen_. Dyrene optræder og handler her som mennesker. Den lærdom
som ligger i fabelen kaldes dens moral. Eks. Æsop, Fædrus, Holberg,
Wergeland.
4) _Parabelen_ (græsk; egentlig sammenligning) eller _lignelsen_ gir en
lærdom, især en religiøs, i et billede hentet fra _menneskelivet_.
5) _Allegorien_ (græsk; billede) gir ogsaa en _billedlig_ fremstilling
av en eller anden, ofte en religiøs sandhet. Til forskjel fra parabelen
har i allegorien altid hvert led i billedet et tilsvarende led i det som
skal bli avbildet. Eks. A. Stub: _Livets seilas_, Jørgen Moe:
_Ungbirken_, _Den gamle mester_.