Afsted igen.
Afrika! Afrika! genlød det atter og atter i Dicks Tanker Natten
efter den frygtelige Opdagelse af Harris Forræderi.
Lidt efter lidt fandt han i de søvnløse Timers triste Overvejelser
Traaden i det lumske Anslag, som de alle var blevet Ofre for. Han
forstod, at Negoro og Harris havde arbejdet sammen, imod et fælles
Maal, Negoro for at tage en personlig Hævn over ham, Dick, Harris
for at sælge Negrene som Slaver. Men Fru Weldon, Fætter Benedict og
lille Jack -- hvad var Uslingernes Plan med dem?
Saa stod de altsaa nu -- istedet for at være nær Hjemmet og dets
kære -- midt i Afrikas farligste Egn, omgivet af Rædsler, hundrede
Gange værre end alt det, de allerede havde gennemgaaet. Men Dick lod
ikke sin Tanke længe dvæle ved de nuværende fortvivlede Forhold;
hans ukuelige Ungdomsmod, hans Følelse af Ansvar overfor dem, som
havde betroet deres Skæbne i hans Hænder, sejrede snart over den
øjeblikkelige Modløshed. De maatte frelses, og det kunde kun ske ved
at man uopholdelig brød op fra dette Lejrsted, for at unddrage sig
et muligt Angreb af Harris og hans Folk. Man maatte da søge at finde
den Flod, som havde sit Udløb der hvor de var strandede, og følge
den tilbage i Haab om, at træffe paa en eller anden portugisisk
Handelsplads eller Plantage. Om ikke før, saa mente han sikkert at
han, naar de var kommet tilbage til Kysten, ved at drage imod Syd
vilde kunne naa en lille Udskibningshavn.
Saaledes var Dicks simple og fornuftige Plan, som han tidlig den
næste Morgen meddelte Fru Weldon. Han fortav dog for hende, som for
alle de andre med Undtagelse af hans Medvider i den foregaaende
Aftens Opdagelse, Tom, at man ikke var i Bolivia. Han kunde ikke,
turde ikke se sin Velgørerindes Fortvivlelse, naar hun erfarede den
hele frygtelige Sandhed. Han fortalte derfor kun ganske kort, at han
havde opdaget, at Harris havde været en Forræder, der sandsynligvis
i Forbindelse med Negoro havde ført dem ind i den vejløse Skov for
der at overlade dem til deres Skæbne -- uhyggelig som den let kunde
være blevet, hvis han havde faaet ført dem længere bort fra Kysten.
Ved en Undersøgelse af den nærmeste Del af Skoven fandt Dick en
lille Bæk med rødligt, jærnholdigt Vand, som sikkert maatte falde
ud i den Flod, de søgte. Han bestemte sig da til at følge dens Løb,
og efter nøje at have undersøgt Vaabnene og pakket Resten af
Fødevarerne sammen, begav man sig straks afsted.
"Giv mig Jack," sagde den skikkelige Kæmpe, Herkules, "naar jeg ikke
har noget at bære paa bliver jeg træt."
Med den endnu sovende Dreng i sine Arme skridtede han afsted i
Spidsen for den lille haardt prøvede Trop.