Hoff og Høg havde stoppet deres Damer ind i en Droske og gik alene hjem
over Halmtorvet. Det var Tøsjap, fugtig, kold Luft, og Hoff slaskede
sammenkrøben af i en lang Ulster-coat: "Gud skal ogsaa vide," han
rystede og skuttede Skuldrene op, "hvorfor vi skal ha'e Vinter hele
Aaret i dette rare Land."
"Aa," William talte noget søvnigt, "Vinteren er s'gu alle Dage bedre end
Sommeren."
"Du mener, det er alle Dage ligegodt--aa ja--der er noget i'et."
De gik lidt.
"Uh, sikket Sjap,"--det var Hoff, som talte--" og saa er der endda
Huller paa mine Støvler" ...
"Og jeg har Balsko. Hør, betalte Du?"
"Nej," Hoff gabede igen, "jeg lod det staa. Jeg kunde ikke"--ny Gaben
og Kuldegysning--"faa Forskud før i næste Uge."
"Naa. Har Du nogle Cigaretter?"
"Jo--værsgo'." Høg fik, tændte,--"uh, det er dog nogle irriterende
idiotiske Piger--de er s'gu ikke, hvad man kalder absolut morsomme."
Hoff svarede ikke og de gik videre.
"Du véd maaske ikke, jeg er flyttet," sagde han saa, det kom noget
dumpende.
"Jo, jeg hørte det," de stod lige under en Gaslygte, Hoff saá op fra
Brostenene. "Hvorfor har Du ikke talt om det?"
"Aa--jeg véd ikke--det er ... jo ingen Begivenhed." William var lidt
usikker, saá ned ad Vimmelskaftet.
"Er Du blevet uenig med din Søster," spurgte Hoff.
"Pyh--der skulde jo gøres et Væsen, hver Gang man kom hjem ti Minutter
over elleve ..."
"Aa--ja, det kunde da egentlig ikke genere Dig, for det er vist ikke
hændet, saa længe vi har kendt hinanden. God Nat, Du, nu skal jeg hjem
og læse Lamartine ..."
"Lamartine"--
"Ja, bedste Ven, det er som Pønitense, jeg er begyndt at gi'e mig i Lag
med Romantikken ..."
"Tak, nej jeg skal skam i Seng. Ses vi imorgen?"
"Du kan komme op Klokken to, men fløjt udenfor Døren, Du, Rykkerne er
slemme i denne Tid."
"Ligesaa hos os! God Nat."