Minna lo -- en mild og klog Latter: --

-- Nei, den skal nok kun flyttes. For det er jo en Plante, der har

Rod i Hjerterne, og ikke i en Egn.

Efter en lang -- lang Omfavnelse gled hendes Skikkelse fra mig og

forsvandt i Mørket, allerede mens den spinkle Spange endnu knirkede

under hendes Skridt, som saa trippede paa Grusgangen. Pludselig hørte

de op.

-- Gute Nacht, Lieb! lød hendes klare, høie Stemme overraskende nær.

-- Gute Nacht, Seelchen!

Og vel et Minut senere tonede det fjernt, som med en Aandestemme,

derovre fra: --

-- Gute Nacht!

Minna · 第 25 / 59 题