Min Livskraft ligger i Dvale,
alle mine Tanker er gaaet i Hi.
Nu drager den store Nat forbi
de slumrende Fjælde og Dale.
Jeg ligger som dybt i Dvale.
Min Sjæl er sløv som en Larve,
den sanser ej længer sin vante Strid,
den sover sig frem til Lysets Tid,
hvor den skal faa Liv og Farve.
Min Sjæl er en jordbunden Larve.
Jeg tror, Genfødelsen kommer.
Naar Vinterens Nattemulm er forbi,
skal Larven blive sommerfugle-fri
med al den flyvende Sommer.
Jeg véd jo, Genfødelsen kommer.