III

Hvor er dog Havet mørkt i Dag

som ved Decembertide hjemme.

Nordvestens tunge Aandedrag

kan gennem Væggen jeg fornemme.

Koldt er her: Termometret Nul,

Blæst stryger ind af hver en Sprække.

Og dog! Hvor hyggeligt et Hul,

mod Uvejr et velsignet Dække.

Spæklampens muntre Flammeild

flakker kærtegnende paa Muren,

ude raser en arktisk vild

Efteraarshærgning i Naturen.

Lav rinder Solen, høstlig gul,

hver Nat blir nye Stjerner tændte,

visnet er Blomst og flygtet Fugl,

kun Vintrens dybe Nat i Vente.

Ude Orkan -- men inde Fred,

den lykkeligste Fred, jeg kender,

naar Dag er endt, og Sol gaar ned,

og alle Længslers Lamper brænder.

Isblink: Digte fra den grønlandske Polarregion · 第 99 / 140 题