VII

Kunstnere! Du Digter og du Maler!

I, mit Hjærtekalds de bedste Venner,

husker I, vi stod med bare Hænder

henrykt rige under Kaldets Kvaler?

-- Vi har Hybler højt paa femte Sal'er,

vi er Folk, som Livets Trængsler kender;

men vi tror paa Lykken, naar det hænder,

at rettidigt Lejen vi betaler ...

Unge, grødefulde Foraarsfest,

oprørssvangre Tid, fuld af Skandaler,

naar vi slog de mugne Idealer!

_Hver_ bar Skotøj efter egen Læst,

fodfri blot, som luftige Sandaler,

-- hellige Tid! Du Digter! Og du Maler!

Isblink: Digte fra den grønlandske Polarregion · 第 80 / 140 题