Venner, _I_ har levet denne Lære
og før nogen rakt mig Broderhaand,
Næring drog vi af hinandens Aand;
hvor vi fulgtes, var der godt at være.
_Alt_, vi leved, saa' vi Frøkorn bære,
rodfast Egen skød af spinkel Vaand;
skilte ad skal just vort Venskabs-Baand,
fri for Egennytte, styrket være!
Fyldt af Udvé følger hver sin Bane,
Farten det er Livet, Kunstens Lods,
lutret naar vi hjem til fælles Fane.
Vi, som véd hinandens Dyd og Fejl,
er ej Slaver af hinandens Ros,
derfor ses vi -- og ser os i Spejl!