I
De gamle Bolværksgader
om lønlige Kanaler,
Børstaarnets Dragehaler,
Slotspladsens Lygterader;
bag Kirke-Gravkapellet
det skumle Kristiansborg!
-- Hér var det, at Farvellet
greb mig som en Sorg.
Min Ungdoms Minder ruger,
og glemte Længsler taler
langs disse graa Kanaler
med lukte Pakhus-Luger.
-- Gaderne kan fortælle
om Holland og om Flandern,
om gammel Købmands-Vælde,
om Tordenskjold og van Mandern.
Dèr henne glimter Ruden,
hvor jeg har Hjem og Virke,
og under Frelsers Kirke
en grønlandsk Plads med Skuden;
køl-stærk og isforhudet
trodser den sig mod Nord,
-- naar den har Afsked tudet,
saa er _jeg_ med ombord.
_Da_ vil der rinde Tider,
før atter jeg betræder
de skæbnesvangre Steder,
hvor Kampens Vaaben bider.
Jeg elsker Storstads-Sejren,
og skøndt jeg skræmt forlod den
og afskyer Klike-Lejren,
drages jeg dog imod den.
Ja, det er svært at skilles
fra disse gamle Gader;
jeg elsker og jeg hader
det Liv, der her udspilles.
Her blev mit Hjærte prøvet.
her led jeg Sorg og Savn,
-- o, jeg gik tidt bedrøvet
ud gennem Kristianshavn.
Men der er Morgentimer,
naar over Tagstens-Vrimlen
Vaarsolen rødner Himlen,
mens alle Klokker kimer,
-- da sprang jeg fra mit Leje
og hilste Spir og Slotte
og higed stolt mod Veje,
som ingen Fod betraadte!
Og der er høstligt svale
og skumrings-dunkle Nætter,
naar Tivolis Raketter
som en Komét med Hale
paa Slotsruinens Rygge
nedstraalte gyldne Drys,
mens skjult i Søjlers Skygge
jeg stjal et Kærrest-Kys!
Og naar i Vintrens Taage
hver gothisk Husgavl dølges,
da véd jeg to, som følges
rundt om i Havnens Kroge:
dèr leves Glædens Røre,
dèr lides Livets Kvaler
bag gamle Egedøre
og forsirede Portaler.
De gamle Stokværks-Gaarde
langs lønlige Kanaler
og Børsens Dragehaler
bag Havnens travle Aare
-- her leved jeg og lærte,
herhen vil jeg paany,
thi ene _her_ mit Hjærte
slaar for den store By!