Maria, Du hellige. Se en Synder ligger for din Fod og han begærer Dig
ikke. Han, den fordum unøjsomme, atraar intet uden det at ligge for
din Fod og stirre op i dit yndige Ansigt. Han, den bydende, beder,
han, den lidet troende, sværger ved dit Navn.
* * * * *
Maria, Du, hvis Kærlighed skænker Alt, Du Gavernes uudtømmelige
Kilde, blot at hvile ved din Fod og favne dit Blik er Rigdom.
* * * * *
Maria, Du jordisk ømme, Du himmelsk rene, Du, hvis Sjæl stiger som
en hvid Due af dit Legems Elskovsbrand -- jeg takker Dig, at Du lærte
mig den jordiske Kærligheds ujordiske Lyksalighed.