XLVI.

Ugudelige Forfattere siger: skøn som Synden.

Jeg er ikke ugudelig og giver dem ikke Ret. Synden er hæslig. Dens

Ansigt er krampagtig fortrukkent, dens Læber hvide, dens Hænder

skælvende, den sniger sig om i Mørket med fejge Blikke. Og der udgaar

fra dens Mund en stinkende Aande, som forpester al Livets Glæde.

Jeg kender denne Synd, jeg har været til Gæstebud med den.

Jammerfulde Gæstebud, hvor Vinen smagte som Malurt, hvor Rædslen

stivnede Smilene, hvor Ens Blod frøs til Is under en klaprende

Dødningmunds raadne Kys.

Syndens Væsen og Kendemærke er Grimhed. Lad Synden blive skøn, som

Maria var skøn, og den er ikke Synd.

Maria: En Bog om Kærlighed · 第 51 / 69 题