XIX.

Jeg vilde intet forstaa. Jeg hører til de beregnende Mænd, som véd

præcist, hvor langt de vil gaa; som ogsaa stopper op, naar de har

naaet Grænsen, men som, efterat saaledes det symbolske Offer til

Klogskaben er bragt, ikke betænker sig paa at gaa tilbage for at

fortsætte -- uden Grænser.

Der skete mig nok af Tegn og Varsler til, at jeg kunde anet min

Skæbne. Men jeg sagde til mig selv: Du er ikke overtroisk, hvad

bryder Du Dig om det Krimskrams, Skæbnens Pegefinger tegner paa din

Væg?

Og endnu var der langt til den Nat, da Babylon blev ødelagt.

Maria: En Bog om Kærlighed · 第 23 / 69 题