Jeg vilde intet forstaa. Jeg hører til de beregnende Mænd, som véd
præcist, hvor langt de vil gaa; som ogsaa stopper op, naar de har
naaet Grænsen, men som, efterat saaledes det symbolske Offer til
Klogskaben er bragt, ikke betænker sig paa at gaa tilbage for at
fortsætte -- uden Grænser.
Der skete mig nok af Tegn og Varsler til, at jeg kunde anet min
Skæbne. Men jeg sagde til mig selv: Du er ikke overtroisk, hvad
bryder Du Dig om det Krimskrams, Skæbnens Pegefinger tegner paa din
Væg?
Og endnu var der langt til den Nat, da Babylon blev ødelagt.