Den Mand, der aldrig har overværet sin Elskedes Toilette, kender
hende ikke. Hendes Skønhed, hendes Tillokkelse er under Afklædningen
mangfoldig. Hun bliver ny for hvert Klædningsstykke, der falder. Det
er den kvindelige Dragts Ynde: den forvandler.
... Maria er ved Toilettet. Dér staar hun slank og høj i sin
tætsluttende mørke Dragt. Hendes Mine er ærbar, hendes Væsen korrekt.
En fin og velopdragen ung Frøken. Saadan ser I Maria, naar hun om
Formiddagen skrider ned ad Gaden mellem de andre korrekte og ærbare
Ungmøer.
Men ... den mørke Kjole forsvinder, den fine lille Frøken med den, og
der aabenbarer sig en skælmsk Soubrette med bare Arme, bar Hals og
i et kort stribet Silkeskørt. Der er kommet Farve i Kinderne, Glød
i Øjnene. Du ligner jo en rigtig Bondepige, Maria, en Bondepige fra
Operetterne.
Da løses Baand og Hægter; Korset og Skørter glider ned. Den sødeste
Buksetrold gemmer sig ind til mit Bryst. Saa lille hun er bleven i
sit Mandfolke-Kostyme, den store voksne Pige.
Og saa endelig staar hun i sin lange brusende Chemise med et
lyseblaat Silkebaand gennem Halslinningens Broderi. En ganske lille
Pige, et Barn, som dovent strækker Armene frem og beder om at blive
lagt til Sengs.