»Hele Byen«. Jeg væmmes ved det Sladderens Kryb, som gennem
Nøglehuller og Dørsprækker sniger sig ind i vore Hjem og drager efter
sig en Stribe af egne Uhumskheder. Sæt dobbelte Ruder, sæt Skodder
for dit Privatliv. »Hele Byen« har ialfald staaet udenfor og haft
smudsige Tanker. Og Smudset klæber ved dine Vinduer og Døre.
* * * * *
Der sidder paa mit Sovekammer-Vindue hver Dag en gammel fed Spyflue.
Den er graanet af Ælde og synes saa dvask, at den knap gider røre
sig. Men ikke saasnart nærmer jeg mig den, før den, vips, er borte.
Jeg hører den summe mellem Sengeforhænget, jeg hører den klaske
tungt mod Loft og Vægge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med
et Haandklæde. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Tæppet
foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. Dér sidder
den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er træt af at søge. Men
hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den
lægger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin
skiddenfærdige Sladder over min Seng.
Og en Aften, da Maria klædte sig af foran Spejlet, sad det lede Dyr
paa hendes hvide Ryg.