X.

»Hele Byen«. Jeg væmmes ved det Sladderens Kryb, som gennem

Nøglehuller og Dørsprækker sniger sig ind i vore Hjem og drager efter

sig en Stribe af egne Uhumskheder. Sæt dobbelte Ruder, sæt Skodder

for dit Privatliv. »Hele Byen« har ialfald staaet udenfor og haft

smudsige Tanker. Og Smudset klæber ved dine Vinduer og Døre.

* * * * *

Der sidder paa mit Sovekammer-Vindue hver Dag en gammel fed Spyflue.

Den er graanet af Ælde og synes saa dvask, at den knap gider røre

sig. Men ikke saasnart nærmer jeg mig den, før den, vips, er borte.

Jeg hører den summe mellem Sengeforhænget, jeg hører den klaske

tungt mod Loft og Vægge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med

et Haandklæde. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Tæppet

foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. Dér sidder

den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er træt af at søge. Men

hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den

lægger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin

skiddenfærdige Sladder over min Seng.

Og en Aften, da Maria klædte sig af foran Spejlet, sad det lede Dyr

paa hendes hvide Ryg.

Maria: En Bog om Kærlighed · 第 14 / 69 题