=Blicher.=
Den er der maaske ingen, der vil byde noget for.
=Per Nielsen.=
Aa, enhver holder sig vel til sin egen. Og min har slaaet til til
_mig_.
=Blicher.=
Det harmer mig, at en national Skjønhedsværdi af Himmelbjærgets Rang
skal være bleven en Salgsvare.
=Per Nielsen.=
Ja, det er jo altid rarere at faa det for intet. Men til den Pris har
jeg nu ikke mine Sager.
=Blicher=
{(foragtelig).}
Til _hvad_ Pris har De det da paa Lager, om jeg tør spørge?
=Per Nielsen.=
Til en rimelig Pris.
=Blicher.=
Ingen Udflugter; frem med Summen!
=Møller.=
Ja, sig en Ting, Pejr.
=Per Nielsen.=
De kan faa Knolden for 500 Rdl.
=Blicher.=
_500 Rdl.!_ Før _jeg_ begyndte at skrive om Stedet, var der ingen,
der aned dets Existens. _De_ har aldrig kunnet føde saa meget som et
Faar paa det. Havde en Liebhaver den Gang budt Dem tyve Rdl. for det,
vilde De ha stukket Pengene til Dem og i Tavshed udgrint Kjøberen for
en Taabe. Men den Spentrup Præst har gjort Stedet berømt, og der hvor
_min_ Sæd faldt, der vil De nu plukke gyldne Ax.
=Per Nielsen.=
Jeg har ikke bedt Dem om nogen "Forgyldning" -- hverken af Kolden
eller andre Ting.
=Møller.=
De kan jo nok se, Hr. Pastor, at vil De ha' Bjærget -- som De jo nok
vil -- saa maa De betale det med den Pris, Manden sætter paa hans
Ejendom. -- Jeg ved saa ikke, Pejr, om du maaskesig kunde slaa en
enlig Ting af -- f. Ex. om I kund klyv den ene Hundreddalerseddel --
=Per Nielsen.=