Nej, det ser jeg ingen Grund til --

=Blicher.=

Nej, heller ikke jeg! Jeg føler mig ikke fristet til at prutte med

Dem om Himmelbjærget. Vent et Sekund.

{(Blicher gaar et Øjeblik ind i sit Studereværelse. -- I det samme

glider Farverens fordrukne Skikkelse ind ad Døren.)}

=Farveren.=

Naa, hvordan skjærer den! Er jeg bleven optaget i den faderlige

Naade.

=Møller=

{(brøsig).}

Du maa sgu ikke komme endnu. Herut med _dig_, indtil jeg kalder paa

dig.

=Farveren=

{(som en skulende Hund ud ad Døren).}

=Blicher=

{(tilbage med Slutseddel og Blækhorn).}

Vil De læse dette igjennem.

=Per Nielsen=

{(mumlende).}

-- -- -- -- -- -- 500 Rigsda -- -- aler -- -- -- Jow; det lar vi

gjælde!

=Blicher.=

Vil De saa skrive Deres Navn!

=Per Nielsen=

{(skriver, mens Blicher gaar eftertænksom over Gulvet i Baggrunden).}

=Møller=

{(har grebet Papiret, som Per Nielsen har underskrevet; de gjør

Grimasser til hinanden; snakker gedulgt --).}

Det er Dælen knækk' mig en hvas Pris, og hvad Fornøjelse kan han

snart faa af det! {(til Blicher):} Kom nu, bitte Pastor! Bitte

Pastor, kom nu, kom nu, og giv Deres Navn, saa vi kan faa Handlen

justeret.

{(Blicher har grebet Papiret og fixerer det nøje.)}

=Per Nielsen=

{(pegende; kjendelig nervøs).}

Ja, der var det jo saa, hm ... at De skulde sætte _Deres_ Navn.

=Blicher.=

Lad mig nu være i Ro et Øjeblik; jeg er jo ikke vant til slige

Ejendomshandler. Jeg tror, jeg vil kalde paa min Forpagter.

=Møller.=

Tho da er det saamænd aldrig værd at ulejlige Manden med det. Her

staar jo ikke andet, end hvad De og Per Nielsen er bleven enige om.

Her kan jo ingen Forraskelse ske til nogen af Siderne.

=Blicher.=

_Syntes_ jeg ikke nok, der var noget, jeg havde glemt!

Det er jo da en Selvfølge, at De udlægger mig Vej til Himmelbjærget,

saa al Færdsel kan foregaa uhindret.

{(De to Kolleger sender hinanden et Ræveblik.)}

=Per Nielsen.=

Det er ikke nogen Selvfølge.

=Blicher=

{(i Oprør).}

Hvadbehager!

=Per Nielsen.=

Det var jo netop den Færdsel, jeg vilde sætte en Pind for.

=Blicher.=

De vilde ha lokket mig til at kjøbe Ejendommen i dyre Domme, og saa

skulde jeg endda ikke ha Adgang til den; I er to søde Sjæle!

{(Blicher river Papiret i Smaabidder og kaster Stumperne for Fødderne

af Per Nielsen).} Denne Gang spildte De dog Deres Suppe i Ilden,

Rævepels! Hvad mon De havde tænkt at forlange for den Vej.

=Per Nielsen.=

Det kan jeg godt sige Dem: Himmelbjærget med Vej til, det sælger jeg

ikke under en jævn Tusind.

=Blicher.=

_Tusind_ Rigsdaler! De trænger vist til at komme ud og svale Parykken

lidt. Gaa! jeg vil ikke holdes for Nar i mit eget Hus!

=Møller.=

Saa De viser os Døren! Og jeg har endnu ikke faaet _mit_ Ærinde

udrettet. Det vilde jeg endda gjerne ha besørget, inden Pastoren

hælder os udenfor. -- De har sendt mig Deres Søn paa Halsen.

=Blicher.=

Min Søn?

=Møller.=

Ja, strengt taget er det vel kun Deres Stedsøn; men det bliver det

ikke meget bedre af. For jeg har sgu ingen Brug for ham.

=Blicher.=

Brug for ham eller ikke -- er De ikke Fattigvæsnets Formand?

=Møller.=

Jeg er Fattigforstander, men det kan vel aldrig være Deres Mening, at

_De_ vil ha Sognet til at sørge for _Deres_ Afkom.

=Blicher.=

Om _De_ vil sørge for ham eller ikke sørge for ham, det maa blive en

Sag mellem Dem og ham. Jeg har _min_ Samvittighed fri. Jeg har baaret

over med den Slubbert og hans liderlige Levnet langt ud over alle

rimelige Grænser; nu er min Taalmodighed bristet; han er en ung

kraftig Mand midt i 20'erne; han behøver ikke at ligge nogen til

Byrde, mindst hans Barndomshjem, som han har baaret Sorg og Skam

indover i altfor mange Aar.

=Møller.=

Da kan vi efterhaanden faa mange paa Kommunen, naar vi nu ogsaa skal

til at føde Præsten hans Unger.

=Blicher.=

Tag nu Deres Mund iagt! Ingen raader for sin egen Skæbne, og hvad

Børn Gud vil unde én, det staar vi ikke selv for.

=Per Nielsen.=

Naa, nu vil _jeg_ gaa min Vej; for her bliver vel saa ingen Handel

af.

=Blicher.=

De synes stadig, at 500 Rdl. er en passende Sum for den Vej?

=Per Nielsen.=

Ja, gu' gjør jeg saa.

=Blicher.=

Ja ja; jeg er i Deres Haand. Jeg maa ha Sagen ordnet inden længe.

Mødet _er_ averteret. Det ved De, og det benytter De Dem af. Vent et

Øjeblik.

{(Blicher gaar atter ind i sit Kammer.)}

=Møller=

{(aabner hastig for Niels Farver).}

Der er ingen Udkomme med Præsten; han vil ikke se dig inden for sine

Døre. Og i og for sig kan jeg minsæl godt forstaa det; for du er en

skidt Person, og det har du været alle dine Dage.

=Farveren.=

Hvadbeha! -- Byder man mig Tvetydigheder. Er jeg ikke fin i Sømmene.

Er der kommen en Revne i Postelinet --

=Møller.=

Hold Mund! Her er ikke Tid til at høre paa dit Plævver. Nu kan du

komme til at gaa paa Omgang i Sognet, og opfører du dig skarnsk, skal

du komme til at gjøre Bekjendtskab med min Hesselkjæp.

Men ellers kunde jeg vel nok gi dig Anvisning paa, hvor du kunde

træffe din Far et Sted, hvor han blev nødt til at kjendes ved dig.

=Farveren.=

Hvadbeha' -- kan du tvinge ham til at tage mig til sig?

=Møller.=

Det er kommen ud, at alle her fra Præstegaarden skal til Fest paa

Himmelbjærget. Hvi skal _du_ ikke med?

=Farveren.=

Hvad siger du, Himmelbjærget -- -- den er jeg oplagt for!

=Møller.=

Du har vel nap gjort dig fortjent til at komme med paa Vognen, men de

tar jo ikke Landevejen med dem, og du skal faa en Mark i din Lomme af

mig, saa finder du nok selv ud af Resten.

=Farveren.=

Den er jeg morderlig med paa. Der maa være godt at fortjene for en

rask Svend, naar en ellers har sit Visitkort i Orden.

=Møller.=

Ja, der kan sgu laves noget! Men nu ud med dig!

=Farveren=

{(slasker ud).}

=Blicher=

{(kort efter med en ny Slutseddel).}

Naa, I Prangersjæle {(slænger Papiret for Næsen af Per Nielsen)} kan

dette aabne Himmelbjærgpræsten Adgangen til hans Prækestol.

=Per Nielsen.=

Tusind Rigsdaler! Bjærg og Vej -- jow, nu er vi enige.

{(Han underskriver; ogsaa Blicher skriver ilsomt under.)}

=Blicher.=

Samlede Værker, Tredie Bind · 第 70 / 78 题