{Plads i Nærheden af de Forenedes Dampskibsbrygge i Kjøbenhavn.
Udvandrerskibet »Hellig Olav« skimtes fjernt i Baggrunden. Det er
kort før Afgang. Trækvogne, Bybude, Politibetjente strejfer af og til
over Pladsen. Til venstre ses en høj Stabel Pakkasser, til højre en
Fortøjringssten.}
{=Kjesten= og =Fisker Thames= kommer fra højre.}
=Thames=
{(i gammeldags Mundering: lang Vadmelsfrakke, høj, skimlet Hat
o. s. v. Han hinker paa Foden).}
Det er da dæwels, som de Støvl gnawr mæ. A bad dem endda saa mindele
om paa æ Gjestehjem aa gi em en gued Lav Fjedt. Det _er_ en faale Pin
aa _vær_ i. Haaj der endda wot[350] en Bænk, saa a kund ha list mæ te
aa trækk em aa {(ser Fortøjringspælen).} Død og Krown[351], her maa æ
vis kund læ sæ gjør {(sætter sig op og haler Støvlerne ud over de
hvide Uldsokker, retter befriet Ryggen):} Aaeha, hvor _det_
suelt[352]!
[350] _wot_, været.
[351] _Krown_, Krone.
[352] _suelt_, svaled.
=Kjesten.=
Naa, ga æ saa Len[353]?
[353] _Len_, Lindring.
=Thames=
{(svinger med Støvlerne).}
Ja, nu er æ karenmæ ingen Sag. Kom nu an, bette Kjøvenhavn!
=En Dreng=
{(med en Trækvogn kjører bagind i Thameses lange Frakkeskjøder, saa
baade Thames og Kjesten stenter til Side).}
Kan han inte se sig for, Bondekvaj!
=Thames=
{(samler sig op).}
Aaeha endda! Søen en Hertug! En sku næjsten tro, han kjor atter
Jurdmur, sø'n en Faart han haaj opp.
=Kjesten.=
Aae, Thames, a er saa hjatklemt, te a ett ka sej aa æ.
=Thames.=
Ja mi Pig, a war sgu klemt fàr, søen det dut nøj, men æ Støwl dem ka
en træk aa, saa er _det_ te en Sid, men æ Hjat[354] det er missel en
møj æm[355] Stej. Men nu ska du'tt vær aaltfor angermodig. Vi faar jo
nok Finger i gotten Swend.
[354] _æ Hjat_, Hjærtet.
[355] _æm_, ømt.
A snakked med jen paa æ Gjestehjem, der war ud fræ samm Kant aa.
=Kjesten.=
Da kjend han da'wl ett Anton!
=Thames.=
Jow, han vidst gued nok af ham aa sej; og _han_ troed nu ett -- æh --
te han war tavn afstej. Men han haaj wot fræ æ Hjemmen i den sidst
Ug, saa hiel bestemt kund han jo ett sej nøj.
=Kjesten.=
Aa, a tykkes, a vild gi aal det a ejed og haaj for aa træff ham.
=Thames.=
Nu er æ heller ett ward[356] aa lov aaltfor møj ud. Det ka jo vær, du
faar æ for slet ett. Nu snakker vi ett mir om _det_. Han kommer nok,
-- med Guds Hjælp. For det maa jo vær hér?
[356] _ward_, værd.
=Kjesten=
{(ængstet).}
Aa, Jøsses, Thames, du _haar_ da ett før wos paa gal Vej?
=Thames.=
Gi dæ nu still te æ, Kjesten! Læd mæ faa Lov aa sund mæ paa æ. {(Ser
i Vejret og fastslaar):} Jow; _det_ ska nok sæd! Der haar vi æ Suel,
og der haar vi _Run-de-torn_; det ka fandenmæ ett rokkes! Æ Retning
er, som _den_ ska vær. -- Og dér ... og dér -- hæhæhæ! ... Ja war æ
ett det, a saâ dæ, Kjesten, der legger, Fanden slaa mæ, lig æ Skif,
vi fraager[357] atter: "Hellig O_law_", "_Hellig_ O_law_" -- haar a
saa ett Ret!
[357] _fraager_, fritter.
=Kjesten=
{(forundret).}
Er _det_ æ Skif! den der! aae Jøsses endda!
=Thames.=
Jow, a tytt nok, te det maatt vær æ Retning; gammel Thames haar sgu
ett saa ring en Snøgger[358]; det er nok ingen hiel Taari[359], du
haar faat med dæ, hæhæhæ! Hwa Kjesten, Hwa!
[358] _Snøgger_, Evne til at orientere sig.
[359] _Taari_, Taabe.
=Kjesten.=
Nej, det er ett te aa forstaa, te du ka hold te æ. Det Hiele er nær
ved aa skjell _mi_ Hued ad.
=Thames.=
Ja vent nu, te vi faar Hold i Kalorius, saa blywer der nok Raad for
den Huedpin, mi Muer.
=Kjesten.=
Baare han nu ett er rejst!
=Thames.=
Naa; hæhæ; saa du tror, han kund vær spasired lidt foraa[360]. Søen
en bette Swip op forbi Kronborre, Hwa!
[360] _foraa_, foran.
=Kjesten=
{(tjatter ud efter ham).}
Aa, læd nu vær aa drill mæ, din Slog[361]!
[361] _din Slog_, din Rad.
=Thames.=
Haar vi nu æ Skif, saa faar vi ogsaa wal æ Mand. Men nu maa vi sgu
pass paa aa hold wos te hinaan, for nu begynder der aa blyw
Tryngi[362]. Vil du nu kikk te den Sid {(peger mod venstre)} saa skal
a hold Yw med æ te den naaen Sid.
[362] _Tryngi_, Trængsel.
{(De stiller sig op hver paa sin Side af Scenen; lidt efter raaber)}
=Thames.=
Kjesten! Kjesten! Nu behøver vi fandenmæ ett aa glyn[363] suemøj[364]
længer; der haar a lig Kik paa Fyren!
[363] _glyn_, spejde.
[364] _suemøj_, ret meget.
=Kjesten=
{(styrter hen mod Thames).}
_Det_ er da'tt sand! Ka _du_ si Anton?
=Thames.=
Om a ka si ham! Ogsaa li'saa grangywle! Hahaha -- ha! Han tror søen,
han gaar og grovelirer ... i hans egen bitte Tommerumm? Nej, min
kjere Ven, du er _i-agt-taget_, du er med Respegt at mel-de _un-der
Opsyn_!
=Kjesten.=
Jamen, _æ'_ æ[365] nu ogsaa ham?
[365] _æ' æ_, er det.
=Thames.=
Ja, fandenmæ er æ ham! Ih, gudfaarebewors, ka du'tt kjend -- om a saa
maa sej -- _dit eget Kjød og Blod_? Ham kund _a_ da kjend, om det saa
war mell hunder Swyn; det Kaast der med den fræens[366] Skank, det er
da'tt te aa ta fejl aa. -- Men nu maa vi karenmæ vær betint paa,
hwordan vi vil ta imud ham. {(Hurtigere.)} ... Si kuns nu: Vi stiller
wos lig her baag den Stavil[367] {(peger paa Trækasserne),} og saa
lig i det sjelsamm som han gaar forbi, saa løwer _du_ baag te ham og
rover: _Bøv!_
[366] _fræens_, frahaands.
[367] _Stavil_, Stabel.
=Kjesten.=
Nej, Thames, det tykkes a ett om. Det er en sær Maad aa ta imud ham
paa, nu det er saa læng sin, en haar sit hinaân.
=Thames=
{(lidt skuffet).}
Naa. Ja, saa læ'r vi det vær. Nej, hør kuns nu: Istej for "Bøv", saa
_flyver_ du om æ Hals af ham og sejer: "Søde, kjere Anton, hwor
kun-de du gjø-re _mig_ den store Sorrig." --
{Kjesten.}
Nej, det ynder a heller ett.
=Thames=
{(stødt).}
Ynder du heller ett _det_! Søen vild a da ha gjord æ. Nøj ska du da
for Fanden sej. -- Gaa da saa baag æ Stavil der, te a kalder paa dæ,
saa skal a ... Gaa nu! Gaa nu!
{(Kjesten gaar bag Kassestablen.)}
{(=Anton= fra højre belæsset med Pakker.)}
=Thames=
{(træder ham bredt smilende i Vejen).}
Goddaw, Goddaw! Hæhæhæ! Naa, der war nok jen, der haaj æ saamøj
brøltront[368]. Skuld lig afstej te Amerika, lig afstej. Du kund wal
ett lid aa faa Selskaf?
[368] _brøltront_, urimelig travlt.
=Anton.=
Hwa? Fisker-Thames! Er du kommen herøwer? For mi Skyld? Da war det
virkelig alkjøn[369] af dæ.
[369] _alkjøn_, særdeles smukt.
=Thames.=
Jow for gammel Bekjendtskavs Skyld; tho vi tow haar jo hat saa møj
godt sammel i wor Daw, saa fæk a Lyst te aa hels paa dæ endno
engaang, men du war aa faa i Taal. A kjender jo æ Vej. A haar jo
fârhen wot her med Lamm.
=Anton.=
Hwordan staar aalting te derhjemm.
=Thames.=
Jow tak, tho a _haar_ jo da saa manne Hels'ner te dæ, det war ett
sær.
=Anton.=
Kjesten -- hwordan haar hun æ?
=Thames.=
Jow, a takker for gued Atterspørsel; søen lig _i_ æ Tid haar hun æ jo
ett aalbejst; men en haar jo Lov te aa hôb paa Forbejring.
=Anton=
{(ængstet).}
Hwad sejer du, Thames! Er Kjesten ett rask; heller -- skuld der vær
nø andt i æ Vej med hind?
=Thames.=
Det er a ett saa "komfetent" te aa udtaal mæ om _som en an-den én_
{(med en stor Armbevægelse hen mod Kassestablen)}. Nu ka du godt
komm, Morlil; nu kan du karenmæ godt komm!
=Kjesten=
{(frem, opløst i Taarer).}
=Anton=
{(slipper et Par Vadsække).}
Hwad for nø nøj! _Du_ er hér!
=Kjesten.=
A _maatt_ herøwer, Anton, om saà det war mi Lyw om aa gjør. Du _haar_
ett wot ud aa mi Tanker, sin du forlod æ Gaard, det ved Worherr i
Himlen, a taaler Sandhied; a _haar_ lejn[370] æ Nætter ud og
grovelirer paa, hworden a sku faa dæ æ saà endno engaang. For du
_maa_ ett wontink[371] mæ, Anton, a fortjener æ ett af dæ, a _haar_
aalle holdt af nue anner, som a holder af dæ.
[370] _lejn_, ligget.
[371] _wontink_, tænke ilde om.
=Anton.=