=Kjesten.=
Ja, a vidst jo, det maatt komm. Men det sejer a dæ: A haar aalle
brødt mæ om den Student for en Hæjt. Det er nøj, anner Mennesker haar
hætted[372] paa for aa sætt ondt imell wos. Og du war sommtid saa
urimele imud mæ, te a lod dæ blyw i æ Tro. Men a _haar_ en rejn Fued
aa staa paa. A _haar_ ett hat andt med Darling aa gjør, end hwad
enhwer maatt si paa.
[372] _hætted_, hittet.
=Anton.=
_Det_ sejer du!
=Kjesten.=
Ja, og ingen skal nuesind kund bevis mæ andt øwer! Det gaar a aalle
fræ, te a haar tavn en Dans med ham her og der; mir ett. Men det er
et _hans_ Skyld, te det ett er kommen vidter.
=Anton.=
Hwis er æ da?
=Kjesten.=
Nu maa du ett begynd forfræ, Anton. A ka ha hat mi Skyld i, te det er
gavn som det er gavn. Men mon du ett ogsaa haar hat din? Mon ett vi
nok kund ha snakked wor Sager ilav, hwis du imell kund ha styred di
Sind?
Men a _vil_ ett bebrejd dæ nue Ting. Du haar di Sind, og den ka vær
haard som Flint.
=Anton.=
Ja, det er sand nok.
=Kjesten.=
Men a ved ogsaa, hwor gued du ka vær. Og Gud ha Lov, saa er æ det
gued en hower[373], nær aal de Und[374] er glemt.
[373] _hower_, husker.
[374] _Und_, Onde.
=Anton.=
Ja, _det_ ska nok sæd[375]!
[375] _sæd_, passe.
=Kjesten.=
Og sjel om du nu ogsaa vil gjør Aller _aa_[376], aa rejs fræ wos -- a
er ett kommen her for aa øwertaal dæ -- saa vil a først sej dæ _det_:
om du løwer heller du dør, der kommer aalle den, der ka faa mæ te aa
glemm det Gued, du haar gjord mæ.
[376] _Aller aa_, Alvor af.
=Anton.=
Det sejer du mæ, Kjesten, imen a staar her med æ Hinner fuld af
Amerika!
=Kjesten.=
Som a sejer dæ, Anton, _du_ ska gjør i aalle Maader atter di egen
Beram[377]. A vil ett øwertaal dæ. Men om du _kund_ faa dæ sjel te aa
blyw herhjemm, aae, hwor _vild_ vi gjør æ godt for dæ!
[377] _Beram_, Indskydelse.
A forstaar saawal, te du ett vil læ dæ nyw med en Hiedbrink -- det
vild a nødde[378] sjel --; men mi Muers Gaard -- er det ett en gued
Arrepaart? Tror du egentlig, du kommer te mir dérøwer? Og du maa
ogsaa gjan ta de gammel Faar[379] te dæ.
[378] _nødde_, nødig.
[379] _Faar_, Far.
=Anton=
{(tier).}
=Kjesten=
{(med fremvældende Taarer).}
Om a saa endno er gued nok te dæ, det ved a jo saa ett.
=Anton.=
Det er Allersnak[380] aal det, du der sejer mæ?
[380] _Allersnak_, Alvorssnak.
=Kjesten.=
A er et tavn den laang Vej for aa staa og fyld dæ med Præjk.
=Anton=
{(smider alle sine Pakker).}
Saa legger Amerika nu dér! Nu ka a si, te a haar wot en Taari[381] te
den her Daa. Men Gud ha Lov, det ka gjøres godt endno. A troed aalle,
a skuld blyw glaad mir her paa æ Jurd. Og saa kommer du her, mi egen
bette Pig ...
[381] _Taari_, Tossehoved.
{(Han gaar imod hende, men de ser sig uroligt om efter de
forbigaaende.)}
=Kjesten.=
Aall de manne Mennesker!
=Thames.=
Bryd _I_ jer aalle om dem. Det er vis ett æ først Gaang, der kysses
paa den hér Plads!
{(De unge omfavner hinanden.)}
=Kjesten.=
Saa tar du med mæ hjem for aalle mir aa forlaad wos?
=Anton.=
Ja, Kjesten, nu tar a med _dæ_ -- saalaant æ Lyw vil gjæld!
=Thames=
{(opsamler Antons Sager).}
Saa er æ nok bejst, a ta "Amerika" -- war æ ett søen, du kaldt det
hér -- for det er da Synd, te det ska legg her og flyd. Og saa vil
_a_ hen og ha mæ en bjedsk Dram, det tykkes a, a ka ûnd mæ sjel, for
_nu_ er a saa tepas, som nær a haar fanged jen af mi aall'villerst
Gjejjer[382]!
[382] _Gjejjer_, Gjedder.
=Anton=
{(til en Drager med en Kuffert paa Nakken).}
How, De dér. Læd _mæ_ faa æ Kuffert, det er nok min!
=Drageren.=
Skal _den_ inte om Bord?
=Anton.=
Ett den Gaang endno.
=Drageren.=
Maa jeg saa inte bringe den tilbages for Herren?
=Anton.=