=Karen Mari.=
Herregud, hwor han endda er kommen te aa si gammel ud!
=Thames.=
Ja, han hænd[341] jo søen ved den Søn. Og den Slaw det ska nok gjør
jen graa baag æ Ører.
[341] _hænd_, hængte.
=Kjesten.=
Te a ett ogsaa er kommen te aa spør om det nø far! -- Muer, a _maa_
snakk med Anton endno engaang; det koste, hwad det være mô.
=Karen Mari.=
Ja men, Baa'n, tho do høt jo, te æ Skif maaskisæ aallered æ gavn.
=Kjesten.=
Aa, sej æ ett, Muer. Det er lissom det sku stemm æ Aând[342] i mæ. Og
hiel sikker er æ da heller ett. _A_ ta te Kjøvenhavn imaan den Daa.
Kaski saa Worherr æ mæ gued.
[342] _æ Aând_, Vejret.
=Karen Mari.=
Kjøvenhavn! Aa Jøsses! Det er helsen ett baag æ Laad! Og søen en
jenle Kwind', hworden ska _du_ reterir dæ[343]?
[343] _reterir dæ_, klare dig.
=Kjesten=
{(ivrig).}
Thames, _du_ maa følle med mæ! Aa, vil du ett, Thames! Du haar jo wot
der far? _A_ ska nok betaal æ.
=Thames=
{(i Jubel).}
Om _a_ vil ta med dæ! Te Kjøvenhavn! Aae, mi søde Pig, her er _a_!
Betro du dæ baare te _mæ_; der ska ett blyw krummed en Haar paa de
Hued, saalæng du er ved _mæ_.
Hahaha--a--a. {(Smider Medetøjet.)} Fanden nu med mi Mied'staag, nu
er der andt aa tink paa for gammel Thames.
=Kjesten.=
Ja, for du _er_ jo da kjend med æ Vej, Thames?
=Thames.=
_Du_ skal ett vær ræj, mi bette Pig; er der nue, der kjender
Kjøvenhavn for Aller[344], saa er æ visnok Fisker-Thames. A haar wot
derøwer med Lamm. I kan spør Slagter Christensen i Danmarksgade, om
han haar nøj aa udsætt paa mi Fremtræden. A haar wot uden for æ
Gaardsled far i Daa. A haar lejen i Rendsborg for Kongens Kaal, vi
marsired med fuld Oppakning til Issehow. Det er en Pa Daw sin!
[344] _Aller_, Alvor.
=Kjesten.=
Og _du_ ka rejs imaaen?
=Thames.=
_Bette_ Kjesten, _a_ er ledde[345]! A føller dæ te Verdens End, om
det forlaanges; men vi maa ha en Dram og en Bid Brød i wor Lomm, for
det er en javnhen laang Vej, og det koster, hwad der kyeves der paa
Lav.
[345] _ledde_, ledig.
=Karen Mari.=
Ja, kund I komm hjem med Anton, saa tykkes a aal Ting kund blyw godt
endno engaang, men det er wal sajtens baagatter.
=Thames.=
Da skal vi iløwle forsøg "at dreje Skuden", hwa, Kjesten!
=Kjesten.=
Ja, a vild endda vær tefreds, baare a maatt taal med ham endno
engaang. Mir venter a ett. For han er naturligvis saa vred paa mæ
{(græder),} te han ett er te aa omstemm. Og det haar han da ogsaa
Grund te aa vær.
=Karen Mari.=
A tykkes iløwle, det sir saa forvoven ud det hér, søen laang og
kostbar Rejs; og ett en ved, om I træffer ham heller ett. _Ka_ en nu
ogsaa betro dæ te æ, Thames?
=Thames.=
Spaar _du_ dæ di Syllewornhied[346], bette Muer! A haar rejst med
Lamm far. Spør du Slagter Christensen i Danmarksgade! I den sidst
Sending haaj a øwer hunder Lamm, og fandenmæ ett jen der brækked
saamøj som en Baagbien!
[346] _di Syllewornhied_, Klynkeri.
=Karen Mari.=
Jaja; _læd_ æ saa ski -- i Guds Navn da!
=Thames=
{(snapper Karen Mari om Livet).}
Hwad om du kund ha tavn mej, din gammel Peverbøss. Aae, knag'mæ, hwor
_skuld_ vi ha mored wos!
=Karen Mari.=
Aa slip mæ Thames, a blywer saa forhwingelt[347], te a hwerken ka
pipp hæ[348] kukk!
[347] _forhwingelt_, fortumlet.
[348] _hæ_, eller.
{(To, tre Par Piger med Tøj og Vaskebaljer kommer ind fra Engen til
højre.)}
=Kjesten.=
Læd wos nu et kjælling[349] æ Tid hen, men komm hjem og faa æ Sager i
Stand.
[349] _kjælling_, gantes.
=Thames.=
Ja, _kom_ I nu baag atter mæ {(til Vaskepigerne)}. Saa skal I slutt
op!
{(Skrider gravitetisk foran, synger, mens han afvekslende trutter i
Klarinetten; de andre følger ham parvis.)}
Saa drager vi til Kjøbenhavn
-- trut -- trut -- trut!
Og spørger nogen om mit Navn,
-- trut -- trut -- trut!
saa skuldrer jeg min Medestang,
-- hopsa! Medestang --
og blæser dem en Marsch saa lang:
Trut -- trut -- trut!
{(Tæppe.)}