Herluf gik ind og hængte Nøglen til sin Dør op paa Nøglebrædtet, mens
Hr. Sørensen lagde de foldede Hænder ned paa Psalmebogen og hilste.
Hr. Sørensen hilste visse af Medarbejderne som en grundtvigsk Degn en
højkirkelig Foresat....
Ude paa Trappen blev Herluf Berg et Øjeblik staaende. Maskinen
arbejdede endnu, og inde fra Budestuen lød en langtrukken Bas. Hr.
Sørensen troede sig ene og stemte op. Herluf gik ned ad Trappen, mens
Hr. Sørensens Psalmer klang klagende over den travle »Victorias«
sidste hundrede.
I Porten løb han paa den kommercielle Medarbejder, Hr. Meyer, der stod
og stirrede paa det røde Himmelskær over Slottet.
-Mærkværdigt, sagde han.
-Det maa være en Slags Nordlys, sagde Berg og gav Haanden.
-Ja ... I Berlingske iaften profeterer en Pastor emeritus, at det er
Varsel om store Ting, sagde Meyer.
De lo begge og skiltes.