Nei nu gaaer det for vidt. _(hun springer frem)_ I udhungrede
Kieltringer, I Dagdrivere. _(De reise sig alle forbausede op)_ Tør I
udhungrede Bester bilde jer ind, at I skal leve af en ærlig arbeidsom
Kones Sveed. Spinder I sultne Slyngler, fortiener I kun lidt, fortiener
I det dog ærligt. _(til første Poet)_ Herfrem, du Skurk! med det Stykke
Brød du stial.
_(Første Poet forbluffet, trekker Papiret med Brødet op af sin
Lomme, og lægger det paa Bordet, Grete jager ham under Slag af
Spandremmen ud. Det gaaer de tre øvrige ligedan.)_
Anden Scene.
Julie.
Jeg har saamen intet Brød i Lommen Madam.
Grete.
Nei det veed jeg; men giør mig Regnskab for den Snak om Sølvskeen.