Jeg skal erindre det.
Første, Anden, Fierde Poet.
_(efter hinanden drikker og raaber.)_
Længe leve Mæcenas.
Jens.
Men vil de gode Venner ikke spise mere?
Alle Poeter.
Nei, vi takke Hr. Patron!
Jens.
Saa en Sopken oven paa den fede Mad _(han tager Glasset og drikker)_
Singot.
_(Han rækker Glasset fra sig, de fire Poeter drikker, og raabe
efter hinanden:)_
Længe leve Mæcenas.
_(Poeterne drikke fulde Glas.)_
Jens.
Jeg har ingen Lekkerbisken at byde dem oven paa Maden, men de har
desmere at byde mig naar jeg faae høre nogle af deres kiønne Vers.
Første Poet.
_(langsomt.)_
Guddommelige Finger!
Du bortfilerer min Siel.
Den trykker sig ud
Igiennem Trængsel -- --
Han sover alt.
Grete.
Det er det første Tegn paa Fornuft, jeg har seet hos ham. Jeg kunde selv
sove ind over det Væv, naar jeg ikke var vred.
Første Poet.
Nu maae vi see at forsyne os med noget til Aftensmad.
_(De tage hver, Julie undtagen, et stort Stykke Brød i Lommen.)_