Feen _(til Julie.)_

Retten er ikke sadt endnu, for de to fornemste Herrer har i Kareten

mistet lidt Pudder af deres Vergetter. Bie kun, jeg gaaer.

_(hun gaaer.)_

Anden Scene.

En Kammerpige. De Forrige.

Første Raadsherre.

_(til Kammerpigen.)_

Seer du, hvilken Ulykke jeg er kommen til, skynd dig at rette paa min

Vergete.

_(Pigen tager et reent Lommetørklæde og binder om hans Hals,

pusler ved hans Vergette, Betienten holder Speilet for ham.)_

Femte Raadsherre.

Forlade min Kammerpige, som endnu ikke er kommen; her skal jeg sidde i

et honet Selskab, og see ud som en Ugle.

_(Kammerpigen puddrer Første Raadsherre, tørrer Puddret af,

bukker og gaaer, Betienten lægger Speilet hen.)_

Tredie Scene.

_(De øvrige Raadsherrer hvisker, seer paa femte Raadsherre med en

ondskabsfuld Smiil.)_

Femte Raadsherre.

Jeg vil tage hiem igien, og ikke sidde her at lade mig belee.

_(Han gaaer, de andre slaae op en stor Latter.)_

Fierde Scene.

Siette Raadsherre. De Forrige.

Siette Raadsherre.

Mine Herrer! jeg mødte een af vore Colleger paa Trappen, bevare os, hvor

han saae ud, han hade en stor Plet i sin Vergete, saa stor, som en lille

Toskilling; vi arme Mennesker kan dog let komme til Ulykke; det giør mig

vist ondt for ham af mit ganske Hierte, men jeg kunde dog ikke bare mig

for at lee, da jeg saae ham; den arme Mand var saa skamfuld.

_(han leer, de andre ligeledes.)_

Første Raadsherre.

_(til Betienten.)_

Lad de Sagsøgende komme ind.

Femte Scene.

Tvende Sagsøgende. Betienten. De Forrige.

Første Sagsøgende.

Jeg er Ole Secretairs, som anraaber de deilige og høivise Herrer, at de

vil skaffe mig Ret over Hr. Jesper Kammeraads, som der staaer. Han har

af den groveste Skiødesløshed, eller maaskee af Ondskab, bestenkt min

eene Strømpe med Gadesmuds, saa jeg seer ud som et Sviin.

Jesper Kammeraads.

Jeg nægter ikke prægtigste høiviseste, at det jo er mueligt, at jeg kan

have Skyld i den Plet, jeg anklages for; men for det første bør det

undskylde mig, at jeg gik i vigtige Betænkninger over, hvad Farve af

Baand jeg skulle vælge til flette mit Haar med i Morgen, da jeg skal paa

Assemblee, for det andet er Pletten ganske liden.

Ole.

Den er, saa sandt jeg lever, saa stor som et skikkeligt

Knappenaalshoved.

_(Raadsherrerne hvisker.)_

Første Raadsherre.

Citanten ville lægge Corpus delicti i Retten.

_(Ole lægger Benet paa en Stoel, hver af Raadsherrerne tager op

sin Lorgnette og betragter nøie Skaden, hvorpaa de lægge

Lorgnetten igien i Lommen.)_

De Sagsøgende og Tilhørerne behage at gaae ud, imens vi votere.

_(De gaae, undtagen Julie.)_

Siette Scene.

Julie. De Overblevne.

Julie.

Jeg vilde ansee mig for lykkelig, om Deres Høiviisheder vilde tillade

mig at bivaane Deres Voteringer.

Første Raadsherre.

Jeg troer ikke, at mine Herrer Colleger har noget derimod.

Anno 7603: Skuespil i 6 Acter · 第 49 / 111 题