Det er meget, at et Fruentimmer viser Lyst til at kiende det Fine i
Lovkyndigheden. _(høit)_ Jeg har intet mod Deres Tilstædeblivelse.
De andre Raadsherrer.
_(efter hinanden.)_
Jeg ikke heller.
_(Julie kysser dem paa Haanden.)_
Anden Raadsherre.
Mine Herrer! jeg troer, at det er min Tour i Dag at begynde.
_(Han staaer op og spaserer meget alvorlig og dybsindig; de
øvrige Raadsherrer tage hver sit Syetøi op af Lommen, hvisker
sammen, filerer, syer og bagtaler.)_
Siette Raadsherre.
Han var paa min Ære beskiænket; Munden gik paa ham som en Peberqværn.
Tredie Raadsherre.
Oberste Susanne berømmede ham meget for hans Vittighed og Skiønhed.
Fierde Raadsherre.
Hvorfor mon hun berømte ingen af os?
Første Raadsherre.
Det lader sig giette. Berømte hun ham ikke for hans Kyskhed. _(De lee
alle)_
Tredie Raadsherre.
Gid ingen kiøbe Lovtaler paa sin Dyds Bekostning.
Fierde Raadsherre.
Han faaer aldrig nogen af sit eget Kiøn.
Første Raadsherre.
Men desflere af det andet.
Tredie Raadsherre.
Deres Høflighed mod ham, siges der, er ikke ganske uegennyttig.
Fierde Raadsherre.
Nei, han har for stor Ambition til at tage noget til givendes _(de lee
alle)_
Siette Raadsherre.
Hvor stor Fortrin, han har over os i Fruentimmernes Øine, saae troer jeg
dog ingen af os vilde paa ligemaade tilforhandle sig Komplimenter.
Første Raadsherre.
Nei, man kan kiøbe Guld for dyrt.
Syvende Scene.
Femte Raadsherre. De Forrige.
Femte Raadsherre _(sætter sig, tager op sit Syetøi, vifter sig og
siger kortaandet:)_
Himlen skee Tak! jeg seer, at jeg kommer Tids nok til at votere; jeg
havde ikke vildet for al den Deel i Verden forsømme min Embedspligt.