Jeg vil ikke stevnes for Raadet. _(høit)_ Min Herre, jeg indseer nu
fuldkommen, at de har Ret, det var, sandt at sige, kun for at
undervises, at jeg yttrede nogen Tvivl. Nu har jeg opnaaet mit Ønske;
jeg er dem forbunden.
Tredie Poet.
Jeg har det beste Haab om dem, de er lærvillig. Hør den Linie endnu
engang:
Mit Legeme slog Angests Triller.
Hvordan synes dem nu, det klinger.
Julie.
Det er stolt.
Tredie Poet.
Hvordan ville Pøbelen udtrykke denne Tanke?
Julie.
Jeg zittrede.
Tredie Poet.
Vel taelt, det har sin store Nytte at kiende det platte for at undgaae
det.
_(Klokken slaaer.)_
Første Poet.
Mine Herrer, Sessionen er forbie. For Raadet!
Fierde Poet.
For Raadet!
Anden Poet.
Ja lad os gaae! vi komme tidsnok til Skoeflikkerens Jens endda.
_(De gaae.)_
Julie.
_(i det hun gaaer.)_
Nu faaer jeg see om Feens Beskrivelse over det høivise Raad er ligesaa
rigtig som den over det herlige Broderskab.
Fierde Act.
Theatret forestiller en Sahl og nogle Raadsherrer omkring et
Bord, hvorpaa staaer en Sminkekrukke, og en Vifte ligger for
hver, og et Speil.
Første Scene.
Feen. Julie. Raadsherrerne. En Betient.