Hvordan mon vel et ubegeistret Fruentimmer vilde udtrykke Tanken i
Frøkenens Vers.
Julie.
Hun vilde i Korthed sige:
De seer mig græde
Af lutter Glæde.
Tredie Poet.
Jeg vilde ikke tale saa plat for den halve Verden.
Fierde Poet.
Og jeg, saa sandt som jeg lever, ikke for den hele; det banker.
_(Pedellen gaaer ud og kommer strax igien.)_
Pedellen.
Her er en ude, som vil kiøbe et Skandskrift til fem Skilling.
Tredie Poet.
Til fem Skilling! hvem kan det være?
Pedellen.
Det er Grete Spekhøkers Mand.
Fierde Poet.
See, see, har han nu faaet Prygl igien?
Anden Poet.
Han maae have faaet noget tilstrækkeligt, siden han vil have et
Skandskrift til saa høi Priis. Han pleier ellers tage dem til to
Skilling.
Pedellen.
Han er lidt guulgrøn under det venstre Øie, derfor vilde han ikke gaae
herind.
Første Poet.
Det er en af vore beste Kunder, han kiøber Skandskrift hver fiortendes
Dag i det mindste.
Fierde Poet.
Vi kan ikke fuldtakke hans Kone som skaffer os saa gode Indkomster.
_(til Pedellen)_ Giv ham et Exemplar af Skuffen No. 8.
_(Pedellen gaaer ind i en Kulisse, gaaer siden ind i den, hvor
Kiøberen er.)_
Første Poet.
Vi faaer nu altsaa en Skilling til Mands. Der er ikke nyelig hændt os.
Julie.
Min Skilling behager mine herlige Brødre at dele imellem sig. Jeg er for
det første ikke Mand, for det andet er det ubilligt, at jeg skulde høste
Frugten af deres Arbeide. Det vil være mig Ære nok, om jeg for det
første maae tiene som Voluntør.
Fierde Poet.
En Skilling lader sig ikke dele i fire.
Tredie Poet.
Lad os da trække længst Straae, om hvem den skal tilhøre.