Julie. _(stiller sig frem for Bordet)_

Mine herlige Herrer! som jeg er stolt af herefter at kunde kalde Brødre;

tillader, at jeg bevidner dem, hvor stoer den Glæde er, som jeg føler

ved denne Lykke.

Min Siel fik Glædens Kramper,

Mit Hoveds lysende Lamper

Af Fryd udøste Regn

Paa underlagte Egn.

De fire Poeter efter hinanden.

Herligt, herligt, herligt, delicux!

Første Poet.

Fire Billeder i fire Linier, Glædens Kramper, Hoveds lysende Lamper,

Lampers Regn, Lampers underlagte Egn, det er kosteligt, det er stolt,

det er uhørt.

Julie.

De giør mig paa eengang hovmodig og undseelig.

Anno 7603: Skuespil i 6 Acter · 第 31 / 111 题