»Den 27. Marts i Aar.«
»Den Dag jeg talte med hende i Helsingborg, og det siger De først
nu. Hvem er De da -- I Jesu Navn sig mig det, siden De kender alt
dette.«
Holst smilede venligt til ham: »Se blot at komme lidt til Ro, saa
skal De faa alt at vide.«
Advokaten nippede til et Vandglas, der stod paa Bordet, og sank ned
i Stolen.
Holst satte sig lige overfor ham. »Det tog nok paa Kræfterne,
Advokat Karlkvist, hvad? Naa, slet saa galt er det ikke. Annie lever
endnu og befinder sig i bedste Velgaaende i Paris. Men Sjöström har
haft et lille Mellemværende med det danske Politi, og det er derfor
jeg kommer til Dem.«
Advokaten saa op og ned ad Holst, han bed Tænderne sammen og hans
Blik lyste arrigt.
»Herren morer sig nok?«
»Slet ikke,« sagde Holst venligt. »Vil Hr. Karlkvist se min
Legitimation, saa værsaaartig -- her er den,« han foldede Papiret
ud for Advokaten. »Vi kan særdeles vel forhandle sammen hos
Politimesteren, men jeg troede, Hr. Karlkvist vilde finde det
behageligere, om vi kunde samtale i al Hyggelighed her.«
Karlkvist bed Tænderne sammen, han skottede arrigt op til Holst; han
var overlistet, det følte han.
»Hvad vil Hr. Detektiven vide?« spurgte han i en treven Tone.
»Kun meget lidt,« sagde Holst. »Hvornaar har De modtaget Indbetaling
fra Fru Cederlund? Ja, nu véd De, at De kan opsætte Svaret til et
andet Tidspunkt, men svare skal De.«