_De Forrige. Baronen._
_Baronen_ #(kommer hurtig ind fra Høire, klædt i Reisedragt. _Ambrosius_
og Bodil trække sig under den første Replik noget tilbage).#
Hvad Djævlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandfærdig, du
holder Concert og Assemblée her i Haven, i Stedet for at tage imod de
Gjæster, som komme til Gaarde. Der kommer jeg kjørende med
Geheimeraadinden og hendes Søn op for Hovedtrappen, og saa er der ingen
Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige!
_Abigael_. Naa, naa, slaa mi lidt koldt Vand i Blodet, #(neier)# og
velkommen hjem, Hr. Baron! Ulykken er vel ikke større, end at den kan
rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo netop gaaet herned
for at see ud efter Vognen.
_Baronen_. Saa skulde I have holdt bedre Udkig. Ledige Kvindfolk pleier
dog ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente.
_Abigael_. Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med,
tænker jeg.
_Baronen_. Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god nok?
_Abigael_. Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været det.
Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han
har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var
ifjor, saa....
_Baronen_. Hvad saa?
_Abigael_ #(leende).# Saa kunde han min Tro være bedre.
_Baronen_. Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din
salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal
det, Vorherredød, have en Ende! Du er fæstet til Junker Claus fra du var
Barn, I har været sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen
hid for at holde Bryllup--vil du nu dreje af og kjøre en anden Vej? Nei,
saa gid...!
_Abigael_. Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har
sin Tid, maa du tænke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands.
Først skal Tøiet kjøbes til min Brudeklædning, og saa skal det skæres og
syes og....
_Baronen_. Sprættes op og syes om og forkortes og forlænges ... aa, jeg
gider ikke høre paa den Snak! Geheimeraadinden er nu ved at skifte
Klæder efter Reisen. Naar hun er færdig, maa du selv gjøre din
Forsømmelse god. Men det siger jeg dig, at dersom.... #(idet han vender
sig, faaer han Øje paa Ambrosius.)# Hvad! Staaer han her endnu? Hvad
er han for en Landstryger, og hvad har han at gjøre her i Haven?
_Ambrosius_. Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre! Jeg er den
Skriver, som....
_Baronen_. Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han! Men min Have er
ingen Skriverstue og heller ingen Markedsplads for Musikantere og
Visekræmmere. Marsch afsted! Gaa op og meld sig hos Ridefogden, der
faaer han at vide, hvad han har at gjøre. Han faaer sit Kammers for sig
selv, tre Daler om Maaneden og Traktement med Folkene. Naa! hvad venter
han paa?
_Ambrosius_. Paa at høre, hvad den naadige Frøken behager at sige om min
Røst.
_Baronen_. Hvad for noget?
_Abigael_. Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget og
spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende.
#(_Jørgen Tjener_ kommer ind.)#