Nu i Paris.
Der er gaaet saa meget som et Halvtaarstid, og den Kjærlighedspagt,
der saa brat blev sluttet, var løsnet og braadnet en Stund forinden,
og Marie Grubbe og Sti Høg er langsomt gledne fra hinanden.
De veed det beggeto, men det er ikke blevet til Ord imellem dem;
der er saamegen Bitterhed og Smerte, saa megen Nedværdigelse og
Selvforagt gjemt i den Tilstaaelse, der truer, at der er Lindring i
at tøve.