»Den Skrivelse, som vi have modtaget, fra Hs. Ex.
Marineministeren, indeholder en anden Befaling end de Ordrer,
som vi have fra vor Konge, og som positivt udtaler, at vi
skal kommandere to af Hs. Keiserlige og Kongelige Majestæts
Linieskibe henhørende til Schelde-Flaaden og under Admiral
Missiessy’s Kommando. Naar vi derfor forlade Skibene paa
Schelden er vor Sendelse tilende, og som Følge deraf ogsaa vor
Kommando forbi. Saaledes som det forlanges efter de danske
Krigsartikler have vi raadført os med de to Linieskibes
Officerer, og de have alle som en erklæret, at da de have Ordre
til at tjene ombord i de to Linieskibe af den nævnte Eskadre
under Kommando af danske Chefer, vilde de ikke kunne forlade
dem uden en Ordre fra det kongelige danske Admiralitet. De
Ordrer, som Mandskabet har modtaget gjennem Konsulerne, ere af
samme Natur. Som Følge heraf vove vi ikke at afreise til Brest
uden at have faaet Ordre dertil af vor Souverain, og vi kunne
endnu mindre uden at overskride vor Myndighed beordre Officerer
og Mandskab dertil uden Befaling fra vor Regjering.
»Hvad angaar Udførelsen af Reise-Ordren maa det være os tilladt
at bemærke, at vi paa ingen Maade under disse Omstændigheder
kunne paatage os det Ansvar, som Hs. Excellence vil lægge paa
vore Skuldre. Vi give hellere Afkald paa vor Kommando end være
Vidne til de blodige Følger, som denne Reise vilde faa for Hs.
Danske Majestæts Undersaatter og Søfolk.
»Modtag Hr. Admiral Forsikringen om den dybe Ærbødighed og den
høie Agtelse, hvormed vi undertegne os som«