Som De ved, defineres denne Tiltrækning som Enhed af Elektricitet ...«

»Kan De ikke udtrykke Dem lidt mere populært?« afbrød Dillingham, »for

Resten er det os nok, at Planeterne i det hele taget kredser, lad os

bare slippe for Grunde. Fortæl os hellere straks, hvordan De har tænkt

Dem, vi skal komme til Mars?«

»Det er ubegribeligt,« vrissede Stone, »hvor lidt en logisk Udvikling

interesserer Dem, og jeg skal derfor fatte mig i Korthed.

Jeg har udfundet, at der gaar en elektrisk Strøm fra den ene Planet til

den anden, naar de er i en vis, bestemt Stilling. Staar de anderledes

for hinanden, gaar Strømmen derimod fra den anden til den ene. Et

elektrisk Legeme, som findes i Æteren, vil som Følge heraf bevæge sig

med en Hastighed, der forholder sig omvendt som Kvadratet paa Forholdet

mellem sin Masse og Jordens Masse i 3. Potens.

Kraften vil efter mine Beregninger udgaa fra Øen Staffa og have sin

Maksimumsværdi den 17. Oktober.

Med Luftskib til Mars: Fantastisk Fremtidsfortælling · 第 4 / 41 题