_Søvn i forskjellige Aldre._
Der er sagt. «Seks Timers Søvn for en Mand, syv for en Kvinde og otte for
en Daare.» Men dette er et særdeles dumt Ord, som det vilde være meget
uklogt at følge. I Virkeligheden kan ingen bestemt Regel opstilles for
hvormeget Søvn en fuldvoksen Person behøver. Det beror for en stor Del
paa Individets Sundhed, Sinds- og Legemsbeskaffenhed. Fredrik den store
undte sig blot fem Timers Søvn; John Hunter fem Timer; General Elliot,
Helten ved Gibraltar, fire Timer, og Hertugen af Wellington endnu mindre.
Men der findes svært faa «Jernhjerter», og medens fire eller fem Timers
Søvn kan være nok for endel Personer, har andre virkelig Brug for otte
eller ni. Personer med nervøst Temperament behøver mest Søvn.
Hvad Børn angaar, behøver de naturligvis betydelig mere Søvn end voksne.
Hos Diebørn er Bevidstheden saa lidet udviklet, at en meget kort Stund
i vaagen Tilstand er tilstrækkelig til at fremkalde Udmattelse. I de
første fire til seks Uger bør Barnet ikke være vaagent mere end to Timer
i Døgnet, og efterhaanden som det vokser, bør denne Tid udstrækkes. I
Alderen mellem et og to Aar behøver Barnet 16 til 18 Timers Søvn; mellem
to og tre Aar 15 til 17 Timer; mellem fire og seks Aar 13 til 15 Timer;
mellem seks og ni Aar 10 til 12 Timer og mellem ni og fjorten Aar 8 til
10 Timer. Otte Timer er senere det Maal af Søvn, som de fleste Mennesker
har Behov for i den resterende Del af sit Liv.