_Søvnløshed._
Vi har allerede seet, at en vis Grad af Anemi eller Blodudtømning fra
Hjernen er nødvendig for at fremkalde Søvn. Derfor er det nødvendigt at
de, som ønsker at sove roligt, undgaar alt, der irriterer og foruroliger
Sindet, naar de gaar til Hvile. Blandt Søvnens mange Fiender er
Bekymring, Uro, Sorg og for meget Tankearbeide. En stor Del Søvnløshed
har ogsaa sin Grund i den slemme Brug af for sen Aftensmad, thi derved
holdes Fordøielsesorganerne i Virksomhed, naar de skal hvile. Usedvanlig
stor fysisk Træthed kan undertiden være et Middel til at fremkalde
Søvnløshed. Man har saaledes Eksempel paa Velocipedryttere, som efter en
lang anstrængende Ridning har maattet ligge flere Nætter vaagne uden at
det lykkes dem at sovne fuldstændig ind. Kulde er ogsaa ofte en Grund til
Søvnløshed, thi naar Lemmerne er kolde, bevirkes større Blodtilførsel til
Hjernen.
Ikke engang den stærkeste Person kan undvære en Nats Hvile uden Straf. En
gammel Regel siger: «Lettere at forebygge end at bote.» For at forebygge
Søvnløshed maa man undgaa at spise kraftige Aftensmaaltider, idetmindste
ikke senere end tre Timer før man gaar tilsengs. Gjør intet Forsøg paa
at søvne, thi dette indeholder en Anstrængelse, men lad Søvnen komme af
sig selv. Men naar Søvnen vægrer sig for at komme, er det en god Maade
at fremkalde den paa at trætte ud Hjernen uden at anstrænge den. Det kan
ofte ske ved at tælle til Hundrede omigjen og omigjen. En from Missionær,
som led af Søvnløshed, pleiede at læse Fadervor lige til at Satan
bedøvede ham for at slippe at høre Bønnen, og dette Middel forfeilede
aldrig sin Virkning.