_Betingelsen for sund Søvn._
Legemets Stilling er en vigtig Faktor i Spørgsmaalet at faa en sund,
helsebringende Søvn. Man bør ikke ligge i en sammenkrøben Stilling,
og aldrig paa Ryggen. Høire Side er den bedste at ligge paa, thi naar
Legemet ligger i denne Stilling, kan Maven lettest tømme sit Indhold over
i Tarmkanalen; Leveren trykker heller ikke saa haardt Tarmerne. Enkelte
Mennesker sover bedst, naar Hovedet er opstøttet med høie Puder, medens
andre foretrækker at ligge i næsten vandret Stilling. For dem, som lider
af Søvnløshed, er det maaske en Fordel at have høie Puder, da derved
Blodet rinder ned fra Hjernen; men under almindelige Omstændigheder er
en lav Pude at foretrække. Enhver bør have et Soverum, der er mindst ti
Fod i hver Retning. Da det er yderst nødvendigt at have tilstrækkelig
Luftveksling, bør man altid have et Vindu eller en Ventil aaben nogle
Tommer. Hverken Gas eller Stearinlys bør faa brænde i Soverummet, da
begge Dele udskjæmmer Luften og gjør den uskikket til at indaandes.
Det er meget sundere at sove paa en Madras end i en Dunseng. Man bør
endvidere være varsom i Valg af Tapeter til Soveværelset. Dr. W. W. Hall
siger, at «ikke alene er grønne Tapeter giftige, forsaavidt de ikke er
godt fernisserede eller malede, men det samme er ogsaa Tilfældet med
røde Tapeter; thi det Stof, som bruges til at fæste den røde Farve,
indeholder Arsenik, og det samme gjør grønne Tapeter, Tepper og Gardiner.
Det er sikkert, at kalkede Vægge i Soveværelset er sundere end de, som er
tapetserede, hvilken Farve Tapeterne end har.»