_Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber og
Tilbøieligheder._
At Fødens Beskaffenhed udøver moralsk Indflydelse paa ethvert Individ,
er et Faktum, som alle Fysiologer fremholder, skjønt de sjelden gjør
det med den Vægt, som det fortjener. Vore Tanker, vore Handlinger, vore
Bestræbelser, vore Luner og Lidenskaber, alle røber de mere eller mindre
Indflydelse af den Mad, vi spiser og de Drikke, vi nyder. De, som spiser
meget Kjød, er sædvanligvis mere livlige, lidenskabelige og irritable end
de, som sjelden faar animalsk Føde.
Lord Byrons Biograf fortæller følgende: «En Dag, da jeg sad ret overfor
ham, sysselsat med en Beafsteg, sagde han, efter at have iagttaget mig en
Stund: ,Moore, synes De ikke, at man bliver sint af at spise Beafsteg?»
Skuespilleren Kean siges at have afpasset sin Diæt efter den Rolle,
han skulde spille, og herunder valgte han Faarekjød til Elskerroller,
Oksekjød til Morderroller og Svinekjød til Tyranernes.
Der siges om Maleren Fuselli, at han pleiede at spise raat Kjød for i
sit Sind at fremkalde fantasifulde Billeder, og i samme Hensigt spiste
Mr. Radeliffe ukogt Kjød i den Tid han skrev sin bekjendte Bog «Udolphos
Mysterier.»
Saadanne Indfald som disse savner dog videnskabelig Værdi. De bedste
Beviser paa at Føden har Indflydelse paa Lidenskaber og Tilbøieligheder,
finder vi maaske i den store Forskjel mellem planteædende og kjødspisende
Dyr, og hvorpaa Løven og Lammet er de bedste Eksempler. Middelveien er
vistnok den, der giver et fornøiet, roligt, muntert og eftertænksomt
Sindelag.