TOOGSYTTIENDE KAPITEL.

_Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber og

Tilbøieligheder._

At Fødens Beskaffenhed udøver moralsk Indflydelse paa ethvert Individ,

er et Faktum, som alle Fysiologer fremholder, skjønt de sjelden gjør

det med den Vægt, som det fortjener. Vore Tanker, vore Handlinger, vore

Bestræbelser, vore Luner og Lidenskaber, alle røber de mere eller mindre

Indflydelse af den Mad, vi spiser og de Drikke, vi nyder. De, som spiser

meget Kjød, er sædvanligvis mere livlige, lidenskabelige og irritable end

de, som sjelden faar animalsk Føde.

Lord Byrons Biograf fortæller følgende: «En Dag, da jeg sad ret overfor

ham, sysselsat med en Beafsteg, sagde han, efter at have iagttaget mig en

Stund: ,Moore, synes De ikke, at man bliver sint af at spise Beafsteg?»

Skuespilleren Kean siges at have afpasset sin Diæt efter den Rolle,

han skulde spille, og herunder valgte han Faarekjød til Elskerroller,

Oksekjød til Morderroller og Svinekjød til Tyranernes.

Der siges om Maleren Fuselli, at han pleiede at spise raat Kjød for i

sit Sind at fremkalde fantasifulde Billeder, og i samme Hensigt spiste

Mr. Radeliffe ukogt Kjød i den Tid han skrev sin bekjendte Bog «Udolphos

Mysterier.»

Saadanne Indfald som disse savner dog videnskabelig Værdi. De bedste

Beviser paa at Føden har Indflydelse paa Lidenskaber og Tilbøieligheder,

finder vi maaske i den store Forskjel mellem planteædende og kjødspisende

Dyr, og hvorpaa Løven og Lammet er de bedste Eksempler. Middelveien er

vistnok den, der giver et fornøiet, roligt, muntert og eftertænksomt

Sindelag.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 85 / 257 题