_Sjælens Indflydelse paa Sygdommes Helbredelse._
Mr. John Brown fortæller en Historie om en syg Person, som gik til en
Læge og beklagede sig over svære indre Smerter. Doktoren skrev en Recept,
som han gav ham med de Ord: «Tag dette, saa bliver De bra om fjorten
Dage.» Patienten kom tilbage efter et Par Ugers Forløb, aldeles frisk og
med et Udseende, som tydede paa fuldstændig Helbredelse. Lægen var ikke
lidet stolt over Kurens gode Resultat, men da han havde glemt, hvilket
Lægemiddel han havde foreskrevet, gjorde han nogle Spørgsmaal for at
komme paa det rene hermed. Han begyndte: «De er blevet frisk?» «Ja,
aldeles frisk; jeg har aldrig følt mig saa bra i hele mit Liv.» «Vis mig
den Medicin, De tog.» «Jeg har spist op Recepten, som De sagde, at jeg
skulde gjøre.»
Manden havde bogstavelig talt slugt Papiret og blev helbredet derved,
eller rettere ved sin Tro paa at han handlede efter Lægens Forskrifter.
Denne enkle Fortælling kan forklare meget, der ellers betragtes som
overnaturligt eller mirakuløst. Pilgrimme er blevne helbredede fra
Sygdomme ved at valfarte til en eller anden Helgens Grav, og tusenvis af
Mennesker er blevet hjulpet af Kvaksalvere og værdiløse Patentmediciner.
I alle saadanne Tilfælde fremkaldes Bedringen ved Sjælens Forventning.
Tro og Haab er Naturens mægtigste Kræfter, naar det gjælder Helbredelse
af Menneskenes Sygdomme.
Et andet Eksempel herpaa er et Tilfælde, som observeredes af Sir Humphry
Davy, da han i den første Tid af sin Praksis som Læge assisterede Dr.
Beddoes ved Eksperimenter med Indaanding af Kvælstofoxydul. Dr. Beddoes
var kommet til det Resultat, at Kvælstofoxydul var et sikkert Middel
mod Lamhed, hvorfor han udvalgte en Patient til at eksperimentere
med, og betroede ham til Davys Behandling. Inden han anvendte Gasen,
førte han et lidet Termometer ind under Patientens Tunge for at
undersøge Temperaturen. Den lamme Mand, som ikke havde nogen Anelse
om den Behandling, han skulde underkastes, men som var overbevist om
Sikkerheden af Dr. Beddoes Metode, havde ikke før kjendt Termometret
mellem sine Læber, før han troede, at Operationen var i fuld Gang, og i
et enthusiastisk Udraab erklærede han allerede at kjende en velgjørende
Virkning i hele sit Legeme. Davy syntes, at Tilfældet var altfor
fristende til at lade gaa sig ud af Hænderne. Han gjorde intet mere, men
bad Patienten komme igjen næste Dag. Samme Ceremoni gjentoges med samme
Resultat, og efter to Ugers Forløb var Manden frisk, uden at noget andet
Lægemiddel end Patientens Indbildningskraft var blevet anvendt.